Asiatisk vildtgryde

Antal personer: 8 prs.
1 kg hjortekød, for eksempel bov, bryst eller hals Salt og peber 1/2 dl olie 2-3 stjerneanis 3 laurbærblade 2 hele kardemommekapsler 3 tomater 3 cm frisk ingefær
1 chilipeber 5 dl rødvin 2 1/2 dl vildtfond eller bouillon 4-5 fede hvidløg 6-8 hakkede løg Mel til jævning 1-2 spsk. brun farin

Fremgangsmåde:

  1. Skær kødet i ca. 2 1/2 cm store terninger. Drys dem med salt og peber, og brun kødet lidt ad gangen i olien. Læg det over i en gryde.
  2. Pak stjerneanis, laurbærblade og kardemomme i en gazepose, så de nemt kan fiskes op igen, når smagen er kogt ud i retten.
  3. Skær tomater i både, skræl ingefæren, og skær den i skiver.
  4. Læg krydderposen, tomater, ingefær og chilipeber i gryden. Tilsæt vinen, og kog den næsten ind.
  5. Tilsæt kraften, og kog retten, til kødet er mørt, 30-40 minutter. Si kraften fra.
  6. Brun hvidløg og de hakkede løg let. Hæld lidt af kraften i, og kog løgene i 1-2 minutter.
  7. Si løgkraften fra, og bland den med resten af kraften. Jævn med lidt maizena.
  8. Smelt det brune farin på en pande, og steg løg og hvidløg heri.
  9. Varm kødet i kraften.

Servering:

Servér retten på varme tallerkner med løg og hvidløg som tilbehør sammen med ris, kartofler eller pasta. En lækker salat passer godt til denne ret. Dette er en ny måde at bruge vildt på. Usædvanlig, men godt med krydderier som stjernanis og ingefær.

Velbekomme

Finn Kallesø Sørensen, Vildtkokken