Våben

Når jagten lykkes, og jægeren endelig kommer til skud, så er det utroligt vigtigt, at vildtet forender for et vellykket skud. Naturligvis for vildtets skyld, men også for jægerens skyld, idet det giver den største jagtglæde at vide, at man som jæger kan mestre det, man gør.

Jægerens evne til at ramme og nedlægge vildt kan samles i ét ord, nemlig skydefærdighed.

Skydefærdighed handler om våbenets og ammunitionens evne til at dræbe, men det drejer sig i høj grad også om jægerens evne til at vurdere, i hvilke skudsituationer det er forsvarligt at skyde – nemlig i de situationer, hvor der er størst chance for, at vildtet nedlægges og forender. Det kræver indsigt at kunne vurdere, om en skudsituation er forsvarlig, men det kræver også viden om, hvordan våbenet virker, og hvordan det bruges. Og derudover kræver det selvfølgelig øvelse - dels i at skyde, og dels i at kende sine egne begrænsninger med det pågældende våben.

Jager du eksempelvis råvildt med haglbøsse, så er et skud på 20 meters afstand til råvildt i bevægelse fuldt forsvarligt, hvorimod et skud på 50 meter formentlig vil afstedkomme en anskydning med lille chance for at finde og aflive vildtet. Riffeljægeren kan derimod fint skyde og dræbe et stykke råvildt på over 100 meters afstand, hvis det står stille, men han vil ikke sikkert kunne skyde til vildt i bevægelse på denne afstand. Buejægeren ved, at den moderne jagtbue er fuldt på højde med riflen og haglbøssen til at dræbe vildt, hvis den bruges rigtigt. Derfor skyder buejægeren ikke til råvildt, der er længere væk end 20 meter og kun til råvildt, der ikke har set jægeren.

Herunder ses skydearrangementer og -aktiviteter: