Informative gåsemøder
Jægerforbundet afholdte fem gåsemøder. Bl.a. et møde i Vissenbjerg på Fyn med ca. 80 deltagere og et møde på Sjælland i Ringsted med ca. 40 deltagere.
Sidstnævnte sted lagde Ringsted og Omegns Jagtforening lokaler til foredrag af Preben Clausen fra Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, og underviser Peter Smærup, Danmarks Jægerforbund.
På sidelinjen til at besvare primært lovgivningsmæssige spørgsmål deltog også Jægerforbundets strandjagtkonsulent Niels Henrik Simonsen.
Preben Clausen lagde ud med at fortælle om de forskellige gåsebestande inden for de forskellige arter. Han kom her ind på trækruter, rasteområder og yngleområder. Han fortalte om f.eks. Bonn-konventionen, der er udtryk for international enighed om, at det at forvalte bestande, der trækker over landegrænser, er en fælles sag. Og det er jo netop, hvad gæs gør – krydser mange forskellige landegrænser på deres forskellige trækruter.
Preben Clausen kom ind på at Danmark er et unikt område for trækkende vandfugle. Det skyldes, at Danmark er omgivet af usædvanligt store og lavvandede kystnære vådområder, som er isfrie de fleste vintre. Det giver mange rastende og overvintrende bestande. Typisk har vi mellem to og tre mio. trækfugle i Danmark skiftende mellem forskellige arter.
Forskeren gjorde forsamlingen opmærksom på, at fugle bruger ca. 15 gange så meget energi ved flyvning som ved gang.
- Det betyder, at trækfugle har behov for rastepladser undervejs, hvor de kan ”tanke energi op” til den videre del af trækket. Og til opfyldelse af det behov har vi i Danmark et fintmasket netværk af reservater.
Send flere vinger og indberet præcist
I Danmark nedlægges der klart flest grågæs. Afskydningen er fra 1990 til i dag steget fra 15.000 til 36.000, dertil kommer de øvrige arter. Desværre har DMU til Vingeundersøgelsen kun modtaget i alt 2.400 gåsevinger i 2009, hvilket DMU meget gerne ser hævet, så Vingeundersøgelsen kan få endnu større værdi i forhold til at fastslå antallet af de forskellige nedlagte arter, samt bestemme alderen på de nedlagte fugle i forhold til ung/gammel.
Derfor opfordrede Preben Clausen til, at jægerne indsender langt flere vinger og indberetter præcist, dvs. bruger underkategorierne og ikke bare samlegrupperne, når man indberetter elektronisk til Naturstyrelsen.
- Alle disse tal bliver nemlig brugt med jævne mellemrum, når DMU udarbejder en statusrapport på samtlige arter, som danner baggrund for Vildtforvaltningsrådets indstilling om jagttider til Miljøministeren.
Samme opfordring kom Preben Clausen med i forhold til sædgæs, der fordeler sig i to underarter: skovsædgæs og tundrasædgæs. Problemet er, at nogle af vore nabolande er begyndt at rasle med sablen i retning af at frede sædgåsen, da en lille lokal bestand af skovsædgæs synes i tilbagegang. Derfor vil et solidt vingemateriale kunne hjælpe jægerne i forhold til at bevare jagttiden i Danmark, hvis det kan dokumenteres, at der rent faktisk bliver nedlagt mange tundrasædgæs.
Samlet set konstaterede Preben Clausen, at det bestandsmæssigt går godt for de forskellige gåsearter. Afskydningen af gæs er også steget støt, men ikke så hurtig som bestandstilvæksten, hvilket alt andet lige betyder flere gæs. Som en smule malurt i bægeret pegede han på, at undersøgelser de seneste par år tyder på, at anskydningsprocenten muligvis er på vej op igen. Det indikerer, at nogle jægere tilsyneladende slapper mere af end godt er, hvorfor der igen er behov for at få fokus på minimering af anskydningerne.
Gåsejagt, der virker!
Det var netop emnet for Peter Smærup, der selv har drevet gåsejagt i en række forskellige lande.
- Det er en spændende jagtform, der kræver megen forberedelse, for alt andet lige er det jo sjovest, når man får fugle med hjem, sagde han og fortsatte:
- Gæs er meget sky fugle, som oftest placerer sig højt og langt ude på marken, hvor de skal fouragere. Det stiller store krav til skjulet. Jeg plejer at sige, at når skjulet er etableret, skal marken se ud som aftenen før, da gæssene forlod stedet. Ser det anderledes ud, bliver de mistænksomme og kommer ikke ned til lokkerne.
Det kan sagtens lade sig gøre, hvis man f.eks. graver sig i jorden eller bruger halmrumperne til at dække sig under. I det hele taget er sløring et nøgleord i forhold til gåsejagt, uanset om man skyder dem over lokkere eller på træk.
Om lokkerne sagde Peter Smærup, at de yderste gæs skal placeres på maksimalafstanden, så man har noget at tage bestik af, når gæssene kommer ind til skud. Han tilføjede, at de fleste lokkere skal være fouragerende. Det går ikke, at for mange af lokkerne er spejdere med hovederne oppe. Det gør de tilflyvende mistænksomme, for så er der fare på færde.
Lidt provokerende bemærkede Smærup afsluttende, at man som gåsejæger skal huske at skyde dem, hvor de spiser, og ikke hvor de fiser! Altså, kom langt frem på dem. Smærup anbefaler forholdsvis store hagl, gerne 3-hagl med 32 eller 36 gram hagl. Vigtigt er det dog, at man kender ammunitionen i sin haglbøsse og ved, at der sættes et jævnt fordelt skudbillede.
Forvaltning med omtanke
Jægerforbundets formand, Ole Roed, der også var til stede, sagde, at der i øjeblikket er ro i Vildtforvaltningsrådet i forhold til anskydninger, men for at bevare roen, skal selvjustitsen være i top. Derfor er de rød/grønne kort, som blev introduceret ved gåsekampagnen i 2002, blevet genoptrykt, så jægere kan markere over for andre jægere, hvis disse opfører sig uhensigtsmæssigt.
- Der er et kæmpe jagtpotentiale, når vi taler gæs, men vi skal forvalte disse muligheder med omtanke både i forhold til andre lande, men også i forhold til at udøve en ansvarlig jagt, sagde Formanden.