Myte: Man kan ikke stole på forskernes tællinger
I Jæger dykker vi ned i nogle af de myter, som man af og til kan støde på i jagtens verden. Denne gang skal det handle om tællinger af kortnæbbede gæs – tællinger, som udgør grundlaget for den adaptive forvaltning af arten.
Videnskaben er aldrig statisk. Den udbygges og forbedres hele tiden, i takt med at nye observationer, metoder og data ser dagens lys. Herigennem opbygges ny viden. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at videnskaben ikke er pålidelig, selvom forskerne nogle gange må revurdere tilegnet viden.
Denne tanke er værd at have i baghovedet, når man forholder sig til den videnskab, som underbygger den adaptive forvaltningsplan for de kortnæbbede gæs. Denne måde at forvalte en bestand på fordrer stor viden om bestandens størrelse og udbredelse – en viden, man ifølge professor og leder for Center for Adaptiv Naturforvaltning ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, Jesper Madsen hele tiden arbejder på at forfine.
Han mener, at myten om, at forskernes tællinger af de kortnæbbede gæs ikke er retvisende, er opstået på baggrund af, at man ad nogle omgange har justeret på bestandsestimatet, efterhånden som man har tilegnet sig ny viden. Ifølge Jesper Madsen er disse finjusteringer uundgåelige og en del af gamet, når man arbejder med forskning. Det ændrer dog ikke på, at man ved tilstrækkeligt til at kunne forvalte bestanden hensigtsmæssigt.
Ifølge professoren bidrager det også kun til myten, når udokumenterede påstande om observationer af 200.000 kortnæbbede gæs øst for Trondheim florerer i visse jægerkredse. Her må man tage i betragtning, at Svalbard-bestanden, som trækker gennem Norge, svinger mellem 60.000 og 80.000 individer.
Hvad er fakta?
- Sagen er, at når vi kigger på de kortnæbbede gæs, er det faktisk en af de bestande, vi har allerstørst kendskab til. Derfor kan vi lave den her fintuning af vores tællesystemer og de øvrige metoder til indsamling af data, forklarer Jesper Madsen.
Han understreger, at man har formået at skabe en proces, som beror på ganske præcise data, og at disse data indhentes fra mange forskellige datakilder i modsætning til de påståede observationer, man til tider hører om.
- Vi følger hele tiden med, og vi ved også, hvor svært det kan være at tælle fuglene, når der står 15.000 til 20.000 gæs koncentreret på en kyststrækning. Hvis man ikke tæller systematisk, som vi gør, men blot kører forbi og konstaterer, at der er så og så mange gæs, bør man tage en sådan udmelding med et gran salt, lyder det afslutningsvis.
