Jægeres muligheder for handel med nedlagt hjortevildt
Bestandene af kron- og dåvildt er stigende. Det giver lokal efterspørgsel på en stigende afskydning for blandt andet at imødegå konflikter med skader på land- og skovbrug. For at mindske jagttrykket og samtidig nedlægge mere vildt opfordres jægerne til i højere grad at samarbejde over naboskel. Det efterlader ganske ofte jægere med mere vildt, end de selv har plads til i fryseren – og hvad gør man så?
Som jæger må du sælge det vildt, du selv har nedlagt. Salg skal i denne sammenhæng forstås som videre-formidling, da reglerne også gælder, selvom der ikke er penge involveret. Hver jæger må hvert år sælge op til 500 stykker uåbnet småvildt og op til 15 stykker storvildt. Vær opmærksom på reglerne i artsfredningsbekendtgørelsen om, hvilke arter som må handles.
Flere muligheder for direkte salg
Vildtet skal sælges direkte til den endelige forbruger. Det betyder, at det vildt, man som privatperson har købt af en jæger, ikke må formidles videre til andre. Som jæger skal man huske, at det er lovpligtigt at kunne dokumentere sit salg og dermed godtgøre, at man ikke har solgt flere stykker vildt end tilladt, f.eks. ved at føre logbog.
Nedlagt vildt, som lovligt kan handles, må også sælges til lokale butikker og restauranter, som ligger indenfor 50 kilometer radius af enten jagtreviret eller jægerens bopæl. Dette salg skal, i lighed med salg direkte til forbrugere, kunne dokumenteres.
Salg til vildthåndteringsvirksomheder Som jæger har man også altid mulighed- en for at sælge sit vildt til en vildthåndteringsvirksomhed, og ønsker man at sælge mere end 15 stykker hjortevildt, kan det kun sælges til vildthåndterings-virksomheden og ikke til forbrugere. Når man som jæger indleverer hjortevildt til en vildthåndteringsvirksomhed (uden organer), skal vildtet medfølges af en såkaldt jægererklæring, som er underskrevet af en person, som har gennemført et hygiejnekursus. Personen skal have viden om anatomi, biologi, vildtsygdomme og fødevaresikkerhed samt være i stand til at afgøre, om vildtets adfærd op til det blev nedlagt var normal, og om det nedlagte vildt er egnet som fødevare.
Hvis vildthåndteringsvirksomheden accepterer det, har man som jæger også muligheden for at levere vildtet uden jægererklæring. I så fald skal organer og hoved følge med dyret sammen med oplysninger om dato, tid og sted for nedlæggelse.
Registrering som vildtdepot
Er man flere jægere, som driver jagten sammen i f.eks. et konsortium, kan man ikke formidle vildtet sammen direkte til forbrugeren. Det samme gælder for lodsejer eller en ansat skytte. I sådanne tilfælde skal man derfor være registreret som vildtdepot for at kunne afsætte det nedlagte vildt til en vildthåndteringsvirksomhed.
Hos Fødevarestyrelsen kan man registrere forskellige typer af vildtdepoter, f.eks. en paradeplads, hvis vildtet snarest transporteres til en vildthåndteringsvirksomhed. Er transporten til vildthåndteringsvirksomheden ikke påbegyndt indenfor 12 timer, kræves det, at vildtdepotet har lagerfaciliteter, hvor vildtet kan nedkøles og opbevares hygiejnisk. Vær opmærksom på, at modtager vildtdepotet vildt fra andre i form f.eks. nabojægere eller andre lodsejere, kræver det at depotet autoriseres af Fødevarestyrelsen.
Planlægning er vigtig
Nøglen til ethvert succesfuldt arrangement er god planlægning. Det samme gør sig gældende med større fællesjagter eller jagt i samforvaltningsområder, hvor man forventer at nedlægge mere hjortevildt, end deltagerne kan aftage. Da den slags jagter ofte er planlagt i god tid, har man mulighed for at forhøre sig hos den nærmeste vildthåndteringsvirksomhed om mulighederne for salg af vildt, og om der er særlige forhold, som man skal være opmærksom på.
Dernæst skal man være opmærksom på, om det er nødvendigt at være registreret som vildtdepot for at kunne sælge vildtet til vildthåndterings-virksomheden. Dette skal man sørge for at få afklaret i god tid, da det er for sent, hvis man først på selve jagtdagen konstaterer, at man ønsker at sælge vildtet. Derudover skal man være opmærksom på, at der på jagtdagen skal være mindst én uddannet jæger, som har gennemført et hygiejnekursus, der kan vurdere det nedlagte vildt.
