Den grønne trepartsaftale er ikke første gang, der har været konsensus om at rejse mere skov i Danmark. Tilbage i 1989 besluttede Folketinget, at det danske skovareal skulle fordobles i løbet af 100 år, og selvom Elmelunden vest for Odense først blev plantet i 2014, er skoven i sidste ende et resultat af den beslutning.

Projektet er et godt eksempel på, at samarbejde og borgerinddragelse omkring skovrejsningsprojekter både kan bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer omkring grundvandssikring, klima med mere og på samme tid give ny skov med stor rekreativ værdi til glæde for både vildtet, jægerne og alle andre naturbrugere.

En slags trepart

Skovrejsningsprojektet omkring Elmelund Skov er et samarbejde mellem tre aktører: Naturstyrelsen, Odense Kommune og VandCenter Syd. Ud over ambitionen om at øge Danmarks skovareal var hensigten med projektet at skabe højere rekreativ værdi i den bynære natur omkring Odense og at sikre et grundvandsreservoir i området, som anvendes til drikkevand.

Anni Borup er projektleder hos Naturstyrelsen Fyn, og hun fortæller, at projektet kom langsomt fra start i begyndelsen af 2000’erne med erhvervelse af mindre arealer. Men i 2007 satte VandCenter Syd gang i en jordfordeling i området, som gik over al forventning, så de efterfølgende stod med i alt 305 hektar sammenhængende jord, som Odense Kommune og Naturstyrelsen skulle overtage og efterfølgende rejse skov på. 

Desværre havde man ikke den nødvendige bevilling til skovrejsning på det tidspunkt, så man måtte undersøge alternative løsninger for at finansiere projektet. Derfor forsøgte man fra Naturstyrelsen at bringe jagttegnsmidlerne i spil i forhold til at opkøbe jorden.

Omkring 175.000 danskere betaler årligt for at indløse jagttegn. Pengene anvender Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø blandt andet til beplantningstilskud, etablering af flugtskydningsbaner, tilskud til vådområder med mere.

Jægernes bidrag

For at gøre brug af jagttegnsmidler blev projektet drøftet i Jægerforum Fyn, som er et mødeforum, hvor Naturstyrelsen Fyn og regionale repræsentanter for landsdækkende organisationer mødes og drøfter emner af betydning for samarbejde med lokale jægere. Danmarks Jægerforbund udpegede Kristian Spodsbjerg som jægernes repræsentant. Kristian sad på det tidspunkt også i jægerrådet og i kredsbestyrelsen i Kreds 5.

I Jægerforum Fyn havde man drøftelser om, hvorvidt jagttegnsmidlerne skulle bruges til erhvervelse og gennemførsel af skovrejsningen og på hvilke præmisser. Her var der velvilje, men man fremsatte dog forslag til, hvad man ønskede sig at ”få for pengene”. 

- Så gik snakken jo på, hvilke særlige tiltag vi kunne lave i det her skovrejsningsprojekt, som vi ellers ikke gør i vores andre skovrejsningsprojekter. Og vi kom frem til en række tiltag, som kunne gavne jægernes færdigheder, blandt andet nyjægerjagter, skydeplads og at stille arealer til rådighed for jagthundetræning. Desuden blev vi enige om tiltag, der kunne gøre skoven mere vildtvenlig, for eksempel ved at lave bredere skovbryn, end skovloven kræver, fortæller Anni Borup, der repræsenterede Naturstyrelsen Fyn.

Det lykkedes at få enderne til at mødes og få finansieringen på plads, så man i 2014 kunne starte udplantningen af de 600.000 træer i Elmelund Skov, som i dag er den største skov i Odense Kommune.

Positivt samarbejde

Kristian Spodsbjerg var efterfølgende det primære bindeled mellem Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund. I et tæt samarbejde med vildtforvaltnings- og uddannelsesafdelingen kunne han formidle de konkrete tiltag for vildtvenlig skovrejsning, som i dag har 11 år på bagen i Elmelund Skov.

- Det var en positiv oplevelse at være med i brugergruppen sammen med repræsentanter fra de andre grønne organisationer og et godt eksempel på, at vi sagtens kan arbejde sammen om et fælles mål. Rundt om bordet var der konsensus om, at alle skulle have noget ud af den nye skov, hvad enten det handlede om fredede træer, ridestier eller MTB-spor og ikke mindst jagt, fortæller han. 

Vildtvenlig skov

På en tur rundt i terrænet i Elmelund Skov støder vi både på råvildt i spring, ænder i søerne og et hav af spurve i buske og træer. Og det er ikke helt tilfældigt, fortæller Anni. I samarbejde med Danmarks Jægerforbund er der nemlig gjort en række ekstra tiltag i skoven, for at vildtet skal trives og finde gode levesteder. Helt konkret har man haft fokus på fødemuligheder, læ, dækning, lysåben skov, naturåbne arealer og naturlig hydrologi i området. 

- Et af de tiltag, vi har lavet for vildtet og dyrelivet, er at gøre skovbrynene meget bredere og med mange flere typer af buske, så der er optimale betingelser for at finde føde og dækning for vildtet, fortæller Anni Borup.

Derudover har man stoppet dræn og genetableret naturlige lavninger, så der ofte står vand til glæde for dyreliv i alle afarter. Man har plantet lysåben skov, som giver gode vækstbetingelser for en underskov af buske, urter, græs og en vegetation, der giver god dækning og føde. Indimellem har man etableret åbne naturarealer, som enten afgræsses, slås til hø eller ligger hen til udvikling af en naturlig flora.

Naturstyrelsen har ikke nogen undersøgelser, der dokumenterer tilvæksten af vildtet, men man ved, at der er råvildt, dåvildt, ræv, hare, havørne, som strejfer forbi, og meget andet i skovene. DER er tre årlige nyjægerjagt er i skoven, som blandt andet medvirker til at opretholde en sund bestand af de jagtbare vildtarter.

3.000 hundebesøg

Området til jagthundetræning og partnerskabet med Elmelunden Jagthundeklub er blevet en stor succes, ifølge Anni.

- I et område på cirka 30 hektar har vi givet plads til jaghundetræning, hvor vi også har anlagt særlige forhold, som brugergruppen har efterspurgt. Og det er en stor succes, fortæller hun.

En af de ivrige brugere af jagthundetræningsområdet er Stig Rasmussen. Stig har været formand i Brændekilde Bellinge Jagtforening i mange år, hvorigennem han også har siddet i kommunens Grønne Råd i en årrække. Stig har været inddraget i Skovrejsningsprojektet siden starten, og han roser projektet fra dets begyndelse til den dag i dag, hvor området er velbesøgt af både jagtforeninger og specialhundeklubber fra store dele af landet.

- Jeg tror, det er det eneste område i Danmark, hvor vi på den måde har hundetræningsfaciliteter på offentlige arealer. Vi har eksempelvis haft en ”spaniels dag” i sommer, hvor vi havde over 100 spaniels fra hele Danmark på besøg, og der var utrolig mange, der roste de her områder og de faciliteter, vi har, fortæller Stig og fortsætter:

- I år har vi samlet set haft mere end 3.000 dokumenterede hundebesøg på arealerne til træning eller prøver. Så det er ganske unikt og fedt at være en del af det, fortæller Stig Rasmussen.

Unikke faciliteter

Skoven i hundetræningsområdet er tilpasset, så den rummer mange forskellige terræntyper, hvilket er vigtigt for at kunne lave en god og alsidig jaghundetræning. Det betyder, at der både er store lysåbne områder, forskellige variationer af stier, søer, vandhuller, forskellige skovtyper osv. 

- Vi har selv designet mange af stierne op gennem beplantningen i forskellige bredder, så vi kan lave krydssøg og har forskellige muligheder, alt efter hvilke hunde vi arbejder med, og hvilken alder de har fortæller Stig.

I bunden af området ligger to søer i forlængelse af hinanden, hvilket giver en særlig udfordring ved apportering.

- Gror en af søerne for meget til, eller ønsker vi et areal klippet i forbindelse med et stort arrangement, er Naturstyrelsen meget imødekommende, fortæller Stig.

Stig er en del af styregruppen, der blandt andet står for organiseringen og afholdelse af årlige arbejdsdage og styring af bookingsystemer. Derudover er han selv hundetræner og arrangerer tests og prøver på arealet.

Alle Naturstyrelsens lokale enheder har oprettet et ”jægerforum”, hvor man har drøftelser med lokale jægerrepræsentanter omkring en række emner.

Derudover ønsker Naturstyrelsen gennem Jægerforum at øge flowet af jægere, der inviteres på jagt på styrelsens arealer.

Eksempler på emner der drøftes i Jægerforum kan være:

• Udvælgelse af projekter finansieret af jagttegnsprovenuet med henblik på at forbedre vildtets levesteder samt skabe bredere jagtmuligheder for jagttegnsløsere.
• Lokalenhedens afholdelse af jagter for nye jægere.
• Lokalenhedens invitationsjagter, herunder invitationspraksis.
• Andre emner med betydning for samarbejdet mellem lokale jægere og lokalenheden som for eksempel krondyrforvaltning, information om jagt- og vildtforvaltning og anskydningsproblematikker.