Der er ikke meget, der slår synet af en stærk seksender, der selvsikkert skridter sine revirgrænser af, mens han nu og da skraber lidt i jorden og markerer sin duft på stængler af vilde planter eller lavthængende grene. Claus Bredvig følger således bukkens beherskede bevægelser, da han med højt løftet hoved passerer gennem det høje græs og de gule blomster. Bukken bærer en fantastisk flot, stærk og helt reel opsats med seks ender.

– Det er en god buk, konstaterer Claus, uden dog at gøre antræk til at gribe riflen.

• Læs også: Gør klar til at fortælle os hvad du ser

Hang til medaljebukke

Claus er så heldig, at han sammen med sin svigerfar besidder jagtretten i et ca. 200 ha stort område nord for Roskilde ved den sydlige grænse for Værebro ådals-bukkenes udbredelsesområde. Råvildtet bærer således gode gener, og Claus har gennem årene knækket koden til, hvordan råvildtet kan forvaltes, hvis man har hang til at nedlægge stærke bukke i medaljeklassen.

Han havde en anden buk på listen i år, men så ham kun den 16. maj. Han havde revir tæt på hovedvejen, så måske han er blevet påkørt.

- Mere sandsynligt er det dog, at en af nabojægerne har nedlagt ham, hvilket også er helt fint med mig, for vi ejer jo ikke vildtet, og de naboer, jeg taler med, har også generelt en fornuftig afskydning, konstaterer han.

Han har det princip, at han ikke nedlægger en anden trofæ- bærende buk, hvis den, han har udset sig, forsvinder.

- Jeg vil være sikker på, at der er en stærk buk til at give sine gener videre, og jeg har altid en del bukke, som skal afskydes af forskellige årsager, forklarer han.

Claus har otte vildtkameraer i terrænet og laver inden sæson- start et katalog over de bukke, der er på kamera, således at han har overblik over, hvilke bukke der skal tages ud.

- Når jeg udvælger de bukke, der skal afskydes, sker det på baggrund af en vurdering af blandt andet alder, sundhedstilstand, potentiale, risiko for, at bukken påkøres, med mere, fortæller Claus.

Tilfreds med en ud af fire

- Det kræver selvdisciplin at lade en medaljebuk gå. Ikke mindst set i lyset af, at han måske ikke lever et år længere. Der er jo en risiko for, at han bliver påkørt på landevejen, eller at en nabojæger nedlægger ham eller noget helt tredje som kampskader eller sygdom, konstaterer Claus.

Han oplyser, at han er tilfreds, hvis det lykkes ham at nedlægge en enkelt buk ud af fire, som han gemmer. En stor del af reviret grænser op til vand, mens han generelt på de resterende revirgrænser har et godt nabosamarbejde. Nabojægerne skyder måske ikke decideret selektivt, men afskydningen er moderat, og naboen mod nord har sågar også nedlagt buk, hvor opsatsen er blevet placeret på Jægers topti.

– Når man har besluttet at lade en buk gå, så får man udover en mulighed for et toptrofæ også en masse oplevelser med revirafmærkning, kampe og brunst, hvilket er mindst lige så interessant som at have en opsats hængende.

I mosens skygger

Efter nogle minutter fejer pladsbukken – der antageligvis ville score til medalje ved en opmåling – en sidste gang på de nedhængende pilegrene, inden han forsvinder ind i mosens skygger.

- Det er virkelig en god buk … til næste år, konstaterer Claus endnu en gang, inden han vender blikket mod det åbne område.

Hvem ved, måske gaffelbukken med pelslus, den lille spidsbuk, der ikke har fejet endnu, eller den svage gaffelbuk med ringe kropsvægt kommer for. Bare fordi Claus nøjes med at nyde pladsbukken, når han er på skudhold, betyder det nemlig ikke, at han ikke er på bukkejagt.

Vi er mange jægere, der hvert år venter utålmodigt på bukkejagtpremieren den 16. maj, og som nyder godt af bukkejagtens glæder i skov og mark. Men hvor mange bukke kan der egentligt nedlægges på et givent terræn? Erfaringsmæssigt giver netop dette spørgsmål stof til mange diskussioner i de kommende måneder.

Svaret er ikke entydigt og afhænger af flere forhold. Jægernes indberetning til vildtudbyttestatistikken kan give os et fingerpraj om, hvordan de foregående års afskydning har været.

Én buk pr. 100 ha i landsgennemsnit

Fraregnes byer, veje og anlæg, så er der ca. 3.690.000 ha landbrugs- skov og naturarealer i Danmark. Vi nedlægger ca. 74.000 stykker råvildt. Landsgennemsnittet er dermed et stk. råvildt pr. 50 ha. Ca. halvdelen af det råvildt, vi nedlægger, er bukke, så det giver ca. en buk pr. 100 ha i landsgennemsnit. Ud fra grove gennemsnitsbetragtninger nedlægges der en buk pr. 10-15 ha i de geografier med det højeste råvildtudbytte, og en buk pr. 80-120 ha i de geografier med det laveste udbytte (Hovedstadsregionen er ikke medtaget).

Spørgsmålet er så, om det er et ideal at stræbe efter? Mange steder er de forgående års afskydning formentligt helt igennem bæredygtig, men når mere end 50 pct. af den årlige afskydning har været bukke, så giver det en skævvridning af kønssammensætningen i bestanden. En skævvridning som kan betyde, at bestanden stiger eksplosivt, for derefter at have risiko for at bliver ramt af tæthedsafhængig dødelighed – 'råvildtsyge'. Den store afskydning af bukke betyder ligeledes at man ikke flere områder formentlig helt mangler sunde og modne bukke, som bør være til rådighed i brunsten senere på året. Råerne vil lade sig beslå af den, for hende mest attraktive, men også tilgængelig buk og derfor er tilstedeværelsen af sunde og modne bukke er vigtig.

Hvor meget kan du så skyde?

En bæredygtig afskydning af råvildt skal sikre en afgang fra bestanden, som fordeler sig ligeligt mellem kønnene og har hovedvægten på de helt unge dyr – primært lam. Hvor meget, du så kan skyde på dit terræn, er herefter betinget af dit terræns størrelse og ikke mindst biotopens bæreevne. Gode råvildtbiotoper giver tættere bestande. Og så skal afskydningen stå mål med terrænets og bestandens størrelse. Tænk på udbyttet som værende pr. areal. Hvis du på 5 ha skyder en buk årligt, betyder det så, du accepterer, at din nabo med 100 ha kan skyde 20 bukke årligt?

Mindst en af disse jægere vil nok kunne beskrives som grisk.

Den bedste måde at sikre sig, at afskydningen står mål med terrænet og bestanden, er at følge Danmarks Jægerforbunds anbefaling om, at der kan skydes én buk fra en bestand, hvor der siden nedlæggelse af sidste buk er skudt én rå og mindst et lam. Da bestandene af råvildt ofte bevæger sig over skel, kan man med fordel snakke med naboerne om det senest års afskydning inden bukkejagten starter.

Følges denne anbefaling, bør der gennemsnitligt kun nedlægges én buk pr. 200 ha.

Målet skal være robuste og sunde dyr

Råvildtets trivsel på et terræn ses tydeligst på lammene. Råer i god kondition sætter to lam. Når bestandstætheden går ned, vil ikke alene produktionen af lam stige, men lammenes kondition vil også stige. Modsat vil faldene vægt ofte være et udtryk for, at der er for mange dyr i forhold til områdets bæreevne, og man bør skyde flere lam og råer.

Hvilke(n) buk(ke) skal du skyde? Skyd den buk, du vil være glad for og stolt fortælle os andre om. Ønsker du at skyde en guldmedalje, så skal du nok forvente at lade en bronzemedaljebuk gå til næste år.

Knæk og bræk!