EU-Parlamentet stemmer for ny lov om hundevelfærd

I sidste uge stemte Europa-Parlamentet for en markant styrkelse af EU-Kommissionens forslag til en ny forordning om velfærd og sporbarhed for hunde og katte. Det sker efter årtiers lobbyarbejde og kampagner fra dyrevelfærdsorganisationer, veterinærforeninger og dele af industrien. Der er tale om en milepæl for dyrevelfærden, som både indeholder strammere regler og visse lempelser. Elementer i forordningen vækker særlig opmærksomhed blandt hundeejere, der frygter overregulering og unødigt bureaukrati.

Generelt er Danmarks Jægerforbund dog positivt indstillet:

- Der er faktisk kun gode ting at sige om den nye forordning. Den danske lovgivning har over tid stillet hundene bedre, end hvad vi ser i nogle andre europæiske lande. Vi har f.eks. allerede et klart forbud mod salg, køb og brug af strømhalsbånd, som kan straffes med op til fire måneders fængsel og bøde. Lovgivningen er også tydelig omkring, hvornår man betragtes som erhvervsopdrætter, og den nye EU-forordning ændrer ikke meget ved det billede, lyder vurderingen fra Leif Bach, formand for Danmarks Jægerforbunds hundeaktivitetsudvalg.

Han tilføjer at det, der kunne have haft en uforudsigelig påvirkning på hundehold herhjemme, som f.eks. krav om otte timer, hvor hundene ikke er udsat for kunstigt lys og forbud mod halekupering af visse jagthunderacer, ikke synes at ændre ved de danske forhold.

- Så konklusionen er, at den nye forordning ikke vil berøre danske jægere for nuværende, vurderer Leif Bach.

Overblik: Det indeholder den nye EU-lov om hundevelfærd

EU-Parlamentet har vedtaget en række nye regler, der skal styrke hundes velfærd i hele EU. Nogle af forslagene blev strammet, mens andre blev lempet for at tage højde for praktiske forhold i medlemslandene. Her er et samlet overblik over hovedpunkterne:

• To-kuld-grænse: Hundeejere med op til to kuld om året får “mildere” krav. Ved én eller flere kuld, hvor hvalpe sættes på markedet, gælder dog stadig visse regler.
• Afvisning af tre-kuld-forslaget: Et forslag om at fritage hundeejere med op til tre kuld blev forkastet, da det blev opfattet som et smuthul.
• Definition af “placering på markedet”: Lejlighedsvise donationer af få hunde – f.eks. fra jægere – tæller ikke som kommerciel markedsføring og er dermed undtaget.
• Undtagelse for private ejere: Private hundeejere med højst én fødsel hver 18. måned, som ikke sælger hvalpene, er undtaget fra lovgivningen.
• Landbrugsbedrifter undtages: Landbrug, der holder hunde, skal kun overholde generelle dyrevelfærdsprincipper – ikke de specifikke krav.
• Halekupering: Tilladt til diagnostiske, forebyggende og behandlingsmæssige formål – hvilket betyder, at lande, hvor det er lovligt for jagthunde, kan fortsætte praksissen.
• Boligforhold – undtagelse for jagthunde: Medlemslandene kan give dispensation fra minimumskrav til plads for jagthunde, der er vant til at leve i flok.
• Mørkeperioder: Hunde skal have otte timer uden kunstigt lys, men ikke nødvendigvis i totalt mørke – en ændring, der især tilgodeser nordlige lande.
• Indetemperatur: Det oprindelige forslag om et fast temperaturinterval (10-26 °C) er fjernet, da det ikke er praktisk i hele EU.
• Forbud mod e-halsbånd for opdrættere: Elektroniske halsbånd må ikke anvendes af opdrættere – heller ikke ved kun ét kuld. Private købere må dog fortsat bruge dem.