Gode sikkerhedsvaner
Gode vaner - skal trænes:
Sikkerhed på jagt handler i sagens natur især om god og sikker våbenføring. Retten til at bære og anvende våben er et privilegium, som jægerne har i dag, men som kæver accepteret af samfundet og derfor let kan mistes.
Derfor skal skal jægerne være bevidsthed om, at retten til at bære jagtvåben også indebærer pligten til ansvarlig og sikker omgang med disse våben.
Danske jægere er kendetegnet ved en meget høj standard, når det gælder sikkerhed på jagt. Det skyldes ikke mindst, at jagttegnsundervisningen og jagtprøven lægger meget stor vægt på netop sikkerhed.
For jægere er det derfor vigtigt at tillægge sig gode vaner for våbenhåndtering allerede fra starten, og øve disse så de indarbejdet som en ubevist rutine.
Her er eksempler på gode sikkerhedsvaner:
- Kik i gennemløbet før du lader.
- Lær at håndtere dit våben sikkert, så du kan lade og aflade hurtigt og sikkert, også med lukkede øjne.
- Hav altid fokus på hvor din munding peger, våbnets munding må aldrig pege mod andre mennesker, hunde m.fl.
- Hvis der under jagten er risiko for at du kan falde, så aflad dit våben, det er f.eks. ved passage af forhindringer, ved færdsel på glatte overflader og ved op og nedstigning fra skydeplatform/stige.
- Vær opmærksom på dine medjæger og andre naturbrugere.
- Et jagtvåben skal altid være sikret og må først afsikres lige før skudafgivelse. Et ladt våben skal først føres til skulderen og afsikres, når vildtet viser sig.
- Fingeren må ikke være på aftrækkeren, når du går eller står med dit våben på en jagt. Flyt først fingeren ned på aftrækkeren i det øjeblik, skuddet skal afgives.
- Ved skydning mod vand, is, sten, veje, træstammer og lignende er der altid en risiko for rikochetterende (opspringende) hagl eller projektiler. Under sådanne forhold skal du være ekstra forsigtig, og i mange tilfælde må du helt lade være med at skyde.
- Et jagtvåben må aldrig bruges til at slå med for at aflive anskudt vildt.
- Når du afgiver skud, skal våbnet være i fast anslag mod skulderen.
- Hvis du rækker et våben til en anden, skal det altid være åbent og afladt.
- Før du tager et våben, skal du være sikker på, at det er afladt.
- Når du lader eller aflader et våben, skal løbene pege mod jorden. Smæk ikke våbnet sammen, når du lukker det.
- Stil eller læg aldrig et ladt våben fra dig.
- Kontrollér at magasin og kammer ikke indeholder patroner, før du lægger våbnet i bilen, stiller det i våbenstativet på skydebanen, sætter det i våbenskabet eller lignende.
Ekstrem fokus på enkeltheder - Tunnelsyn:
Som jæger kan man blive så fokuseret i en jagtsituation, at man lukker alle andre indtryk og impulser ude. Det er en helt naturlig reaktion – yderligere forstærket af et voldsomt tidspres. Men den ensidige fokusering bliver problematisk, hvis den fører til skudafgivelse uden sikker baggrund (kugle/haglfang).
Et eksempel er ved skud til et stykke vildt, som ikke bliver nedlagt, og hvor man derfor skal beslutte, om man vil afgive endnu et skud.
Her kan der nemt opstå en farlig situation af flere grunde:
- Overraskelse over den udeblevne effekt af skuddet.
- Pres for at skulle skyde igen – hurtigt og måske under vanskelige forhold.
- Fortvivlelse over muligvis at have anskudt dyret.
Alt dette kan give tunnelsyn, hvor man utilsigtet kommer til at fokusere på at skulle skyde igen for at rette op på den fejl, man måske har begået.
Man kan foregribe tunnelsyn ved at orientere sig grundigt om omgivelserne til ens post, eller – hvis der er tale om en jagt, hvor man bevæger sig – ved at orientere sig i terrænet. Det handler om løbende at vurdere, hvor man sikkert kan afgive skud, og hvor man ikke kan.
Bliv set:
Ud over selve håndteringen af våbnene er det vigtigt, at jægerne kan få øje på hinanden, så man altid ved, hvor hver især er. Til det formål kan det ved nogle jagtformer være en fordel at have signalfarver på, enten i form af tøj, jagthat eller signalbånd/vest.
Nogle jagtformer finder sted i områder, hvor alle medjægeres placering er helt åbenlys. Ved andre jagtformer afgives der udelukkende skud i vinkler over 45 grader. Her er det naturligvis mindre vigtigt, præcist hvor alle i jagtselskabet opholder sig.
Signalfarver bør anvendes i to situationer:
- Ved jagt i terræn med tæt vegetation eller på anden måde ringe sigt.
- Når vejrforholdene hindrer fuldt udsyn, og det derfor er svært af få øje på hinanden.
Både jægere og hunde – og for den sags skyld andre deltagere i jagten – bør bære farverne.