Offentliggjort den: 29. april 2024

Jæger nr. 4 er på gaden

Som medlem af jægerforbundet kan du i disse dage finde årets fjerde nummer af Jæger i postkassen og online. Er du ikke medlem endnu, kan du læse den gratis appetitvækker her.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Det er blevet tid til årets fjerde udgave af magasinet Jæger - Danmarks Jægerforbunds medlemsblad. Til de medlemmer, som måtte have ventet utålmodigt, bør vi minde om, at udgivelsesfrekvensen for 2024 er ændret.

Som annonceret sidste år, har Danmarks Jægerforbund nemlig set sig nødsaget til at reducere antallet af udgivelser af Jæger fra 11 årlige numre til 9. Årsagen skal findes i en ny postlov, som sløjfer momskompensation på udbringning.

Du kan også orientere dig om årets udgivelsesfrekvenser på denne sideMen nu er i hvert fald endnu en udgave på vej ud i postkasserne til alle medlemmer af Danmarks Jægerforbund. Skulle bladet mod forventning udeblive, skal du følge proceduren her. Foretrækker du at læse artiklen online via hjemmesidens medlemsnet, kan den læses her.

Du kan se frem til endnu et spændende blad med masser af gode historier over de 140 sider, vi har til dig igen i denne måned. Ud over alt det andet stof i bladet stiller vi i månedens 14 sider lange tema skarpt på det internationale arbejde. Hvorfor kan vi f.eks. ikke bare indføre jagttider som det passer os, og hvorfor er det så vigtigt at verdens jægere står sammen?

OBS: Du finder ikke årets Bukketopti i dette nummer. Men fortvivl ikke - den gamle tradition med bukketopti'en er ikke afskaffet, men blot flyttet til Jæger nr. 5, som udkommer fra mandag den 10. juni.

Som en del af temaet om det internationale arbejde har vi desuden lavet en podcast, hvor du kan møde Niels Søndergaard, Danmarks Jægerforbunds jagtfaglige chef, som vil forklare os vigtigheden af det internationale samarbejde, hvor jægernes organisationer står sammen om jagten på den internationale scene.

Lyt med her:

Magasinet er online nu

Alle jer, der er medlemmer af jægerforbundet, kan logge ind på medlemsnettet og få adgang til denne udgave af Jæger i en læse- og bladrevenlig online udgave - eller I kan læne jer tilbage og glæde jer til at den leveres i postkassen inden for den nærmeste fremtid. Husk, at magasinet også kan læses via appen Jæger.

Som sædvanlig har vi sammensat en gratis appetitvækker med nogle af historierne fra magasinet. Denne gang får du 38 siders læsestof kvit og frit: