Fakta og nuancer om adaptiv forvaltning
Debatten om adaptiv forvaltning af hjortevildt har de seneste uger fyldt meget på mediet Netnatur. Flere opslag og historier har imidlertid efterladt et billede, som ikke stemmer overens med virkeligheden, og som efter Danmarks Jægerforbunds opfattelse mangler væsentlige nuancer og kontekst.
Danmarks Jægerforbund deltager sammen med blandt andre Dansk Skovforening, Landbrug & Fødevarer, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse i Den Nationale Hjortevildtgruppe (NHG) under Vildtforvaltningsrådet. Arbejdet i gruppen sker på baggrund af et ønske fra daværende miljøminister Magnus Heunicke, som i 2023 bad om forvaltningsmæssige forslag baseret på frivillige ordninger og andre relevante virkemidler for at sikre en bæredygtig forvaltning af det store hjortevildt. Den nuværende minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, har fastholdt dette arbejde.
NHG besluttede herefter at udarbejde forslag til en adaptiv forvaltning af kron- og dåvildt. Det er vigtigt at understrege, at der fortsat er tale om forslag og drøftelser. NHG har endnu ikke afleveret en samlet adaptiv forvaltningsplan, og der er derfor heller ikke truffet beslutning om, hvilke virkemidler der eventuelt skal indgå.
Et lokalt initiativ
En væsentlig del af debatten handler om Bornholm. Her er det vigtigt at slå fast, at den regionale hjortevildtgruppe selv har fremsat forslag om en lokal forsøgsordning. Formålet er både at øge jagtmulighederne på en voksende bestand af dåvildt og at indsamle erfaringer med samforvaltning i praksis. Forsøget på Bornholm er altså ikke en landsdækkende model, men et lokalt forsøg på samforvaltning på bestandsniveau. Der er netop tale om et forsøgsprojekt. Ikke et pilotprojekt eller en færdig model for hele landet.
Fakta fremfor fordrejninger
Det også vigtigt at få fakta på plads, da der i Netnaturs kampagne er tale om markante fordrejninger af disse.
Der er ikke indført arealkrav i Danmark. Danmarks Jægerforbund var imod det tidligere foreslåede arealkrav, som aldrig blev gennemført.
Ligeledes er der ikke fremsat forslag om obligatoriske kvoter. Kvoter er ét af flere mulige virkemidler, som diskuteres i forbindelse med den adaptive forvaltningsplan. På Bornholm har den regionale gruppe selv valgt at arbejde med kvoter i deres forsøgsordning, og de eventuelle begrænsninger retter sig primært mod handyr.
Det er heller ikke korrekt, at der indføres nye krav om prøver for at udøve jagt på hjortevildt. Jægere skal allerede bestå riffelprøven for at jage hjortevildt. Der er bred enighed om, at vidensniveauet om hjortevildt kan styrkes, men det handler om hele forvaltningen af hjortevildt – ikke alene om jagt på hjorte.
Danmarks Jægerforbund vil ikke have alle danske jægere til at registrere sig via Mit ID og registrere jagtarealet før en jagt. Det er lagt frem som en mulighed i forslaget til en forsøgsordning på Bornholm, men der er ikke truffet beslutning om det.
Debat skal bygge på fakta
På Bornholm er der i dag kun jagttid på dåkalv. Den lokale forsøgsordning udspringer blandt andet af ønsket om at få mulighed for jagt på voksne dyr samt at skabe erfaringer med samforvaltning og lokale løsninger. Det mål kan vi i forbundet kun støtte op om, da den viden og de erfaringer – gode som dårlige - sådan en forsøgsordning kan give os, er særdeles værdifulde i forhold til at sikre en bæredygtig hjortevildtforvaltning i fremtiden.
Danmarks Jægerforbund mener også, at debatten om fremtidens hjortevildtforvaltning er vigtig. Men debatten bør bygge på fakta og den rette kontekst. Arbejdet i NHG handler grundlæggende om at finde bæredygtige løsninger gennem frivillighed, lokal involvering og erfaringsbaseret forvaltning – ikke om at indføre forhastede landsdækkende begrænsninger for danske jægere.
Forslaget til forsøgsordningen kan læses i sin fulde ordlyd på side 34, 35 og 36 i dette link.
