Det mener jægerforbundet

Læs hvad vi mener om en række af de politiske opgaver, som Danmarks Jægerforbund arbejder med.

Grundlaget for Danmarks Jægerforbunds arbejde er vedtægterne, vores natursyn og vores strategi. For en række konkrete politiske områder er der endvidere formuleret en målsætning, som udvalg, hovedbestyrelse og administration arbejder efter.

Nedenstående sager bliver løbende bearbejdet og prioriteret. Det er hovedbestyrelsen og udvalg, der løbende følger op på fremdriften i opgaverne, og hvilken prioritering de skal have.

Udover de nævnte opgaver arbejdes der naturligvis med andre sager, og har du spørgsmål er du velkommen til at rette henvendelse til den konkrete udvalgsformand, der er ansvarlig for området eller dit hovedbestyrelsesmedlem.

Du kan finde status på en række af de aktuelle sager her

  • Ulovligheder/jagtetiske regler

    Målsætningen er...

    Med udgangspunkt i en måling af befolkningens accept af jagten, at igangsætte en målrettet indsats for at videreføre og videreudvikle en ansvarsfuld og troværdig jægeradfærd, så samfundet fortsat opfatter jægerne som seriøse og ansvarsfulde naturforvaltere.

    At jægernes adfærd og troværdighed styrkes som ansvarlige naturbrugere, og jagt fortsat opfattes som aktiv naturforvaltning.

    At jægerens adfærd sikrer, at vi fortsat kan nyde privilegiet at være jæger i et moderne samfund.

    Baggrunden er, at...

    Ulovligheder på jagt underminerer jægernes troværdighed og kan, hvis DJ ikke går i front for at fastholde og udbrede de jagtetiske regler, få store konsekvenser for accepten af jagt hos den danske befolkning. Det er de 97 % ikke-jægere, der beslutter om de 3 % af befolkningen, der har jagttegn, må gå på jagt.

  • Plast i naturen fra haglpatroner samt støj fra flugtskydningspatroner

    Målsætningen er...

    Jagt med haglvåben skal ikke efterlade plastforurening i naturen.

    Flugtskydningspatroner skal heller ikke støjforurene over de tilladte grænser i miljøgodkendelserne på skydebanerne.

    Problemerne med haglammunition skal løses ved at:

    1. Haglskåle skal være nedbrydelige
    2. Patronhylstre skal være nedbrydelige eller genanvendes. Under alle omstændigheder skal de ikke efterlades i naturen (indtil de teknologiske løsninger er på plads, vil DJ køre kampagner for at få jægerne til at rydde op efter sig)
    3. Haglpatroner solgt i DK skal deklareres

    Baggrunden er, at...

    Udøvelse af jagt og flugtskydning med haglgevær efterlader til tider plastik i naturen og på skydebanerne.

    Dansk Jagtakademi har offentliggjort en rapport, som i hovedtræk påviser, at den hyppigst fundne plastgenstand på de danske strande er enten et hylster eller en haglskål fra en haglpatron.

    Et groft tilhugget regnestykke lyder:

    På de danske skydebaner ligger der ca. 390-460 mio. plasthaglskåle siden blyforbuddet blev introduceret i 1994 (23 år x 15-20.000.000 patroner/år). Hertil kommer antallet af haglskåle i naturen i forbindelse med jagt på fastlandet. Konservativt er det 7-8 mio. x 23 år = ca. 180 mio.

    De danske jægere gik foran, da man udfasede blyet i haglpatronerne. Nu er tiden kommet til at løse de sidste forureningsproblemer med haglpatronerne. Igen tager de danske jægere ansvar og går foran. Men vi gør det ikke alene. Vi samarbejder tæt med importører, myndigheder og evt. forskningsinstitutioner.

  • Regulering (Jagt versus regulering)

    Målsætningen er...

    Forvaltning af de enkelte vildtarter skal ske ud fra fastsatte målsætninger, og hvor der er brug for deciderede reguleringer af bestanden, skal det i udgangspunktet ske ved fastsættelse af jagttider.

    Regulering kan anvendes, når vildtet udgør et problem på steder eller i perioder, hvor jagt ikke kan ske i henhold til ”Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v.”

    Regulering skal foregå med et absolut minimum af administration og under betingelser, der giver reel mulighed for at udføre reguleringen.

    Afsætning og anvendelse af regulerede arter skal betragtes som en samfundsopgave, og vildtet skal så vidt muligt anvendes.

    Baggrunden er, at...

    Helt grundlæggende ligger det vores medlemmer meget på sinde, at jagtloven gøres så  enkel som muligt, hvor regulering ses som et nødvendigt onde for at modvirke jagt.

  • Jagttidsevaluering hvert andet år

    De overordnede mål for revision af jagttiderne er:

    • At revisionen bygger på faglighed
    • At arter, der kan bære en jagtlig udnyttelse, i udgangspunktet skal have en jagttid
    • At anerkende, at adaptiv forvaltning for nogle arter er vejen til en jagttid.
    • At datagrundlaget for evalueringen er validt, og hvor der arbejdes med de nødvendige tidshorisonter.
    • At vi for relevante arter medvirker til at indsamle data, der kan supplere vildtudbyttestatistikken, så vi får større indsigt i den i nogle tilfælde
    • meget ringe overensstemmelse mellem vildtudbytte og bestandstællinger, der kan være for givne arter.
    • At der skal arbejdes på at ”konvertere” regulering til jagt, så jagt fortsat anerkendes som aktiv naturforvaltning.
    • At jagttidsarbejdet skal også bruges til at fremhæve, at jagttid på arter medvirker til der er det fornødne fokus på at udbygge og forbedre levestedsforbedringer af specifikke art.

    Du kan læse mere om det aktuelle arbejde med jagttidsevalueringer her.

  • Udsætning

    Danmarks Jægerforbund arbejder for udsætning af fjervildt som en del af dansk jagtkultur. Og i den sammenhæng:

    1. At der altid anvendes opdrætsmetoder, der fremmer og stimulerer naturlig adfærd, og fjervildt produceres så lokalt som overhovedet muligt. Den danske bekendtgørelse om opdræt er ganske omfattende og praksisnært indrettet for at opdrætte nogle udsætningsklare fugle, der med udgangspunkt i et beriget miljø har haft mulighed for at udvikle deres naturlige instinkter og dermed sikre dem en ukompliceret overgang til det fri.
    2. At der ikke sker udsætning af agerhøns på terræner, hvor bestandene er over 2 par. pr. 100 ha i et område på mindst 400 ha.
    3. At udsætning af ænder sker på en måde, der ikke betyder ændringer af det omgivende miljø.
    4. At der sker eller er sket de nødvendige biotopforbedringer inden nogen form for udsætning og dermed fremme forståelsen for sammenhængen mellem terræn og bæreevne.
    5. At mindre udsætninger af fjervildt sker ved naturnære metoder – gerne ved brug af skrukhøns eller forældrefugle for prægning af naturlig adfærd, når det gælder hønsefugle.
    6. At udsætning af fasankyllinger så vidt muligt sker fra avlsfugle, der har været udsat for naturlig selektion og hvor danske fugle prioriteres.

    Baggrunden er, at...

    Nye regler for udsætning er implementeret fra 1. januar 2018, med aftale om at forliget dækker 8 år for fasaner og agerhøns og for ænder 5 år med en drøftelse efter 2 år.

    Du kan følge det aktuelle arbejde med udsætningsaftalen her.

  • Skydebanekapacitet

    Målsætningen er...

    • At begrænse vores aktiviteters negative indvirkning på miljøet mest muligt.
    • At udvikle metoder til oprensning af lerduer og forladninger på skydebaner samt at arbejde for, at maskineloprydning i beskyttet natur bliver muligt via kommunale plejeplaner.
    • At sikre skydebanekapacitet i alle kredse, så behovet for skydeuddannelse hos jagttegnsaspiranter, haglskyde-, riffel- og bueprøveaspiranter, nye jægere og jægere imødekommes. Samt at der gennemføres de fornødne skydeprøver og der kan afholdes skydekonkurrencer.
    • Der arbejdes på at sikre de nuværende skydebanes aktiviteter. Og hvor det er muligt, at etablere skydebanecentre, samt have fokus på mulige krav fra omverdenen om sammenlægning af skydeanlæg.
    • Der skal arbejdes på udvikling af alternativ støjdæmpning, samt udvikling af standard virkemidler for støjdæmpning og generel indretning af skydebaner.
    • At nedbringe sagsbehandlingstiden for miljøgodkendelse i DJ.

    Baggrunden er, at...

    Grundlæggende så er der behov for at øge skydebanekapaciteten i Danmark i forhold til skydning med hagl.

    Dette behov er ikke lige udtalt over hele landet, men mest udtalt er det i følgende områder:

    • Nordsjælland og rundt om København.
    • Rundt om Århus
    • Fyn
  • Fremtidens hjortevildtforvaltning

    Målsætningen er...

    • Danmarks Jægerforbund er grundlæggende enige i Vildtforvaltningsrådets målsætninger, da de svarer overens med Jægerforbundets natursyn. Da målsætningerne er udarbejdet tilbage i 2001, er DJ af den holdning, at der er behov for en konkretisering af disse mål.
    • Danmarks Jægerforbund mener, at alle har lige ret til jagten og vildtet, men alle har også et fælles ansvar for forvaltningen af vildtet, hvor vi alle skal blive bedre til at samarbejde over skel.
    • Danmarks Jægerforbund finder, at de nuværende regler for arealkrav er tilstrækkelige.
    • Danmarks Jægerforbund ser jagttiderne, som det vigtigste instrument i hjortevildtforvaltningen, hvor der skal gives mulighed for lokal indflydelse ud fra de lokale forhold.
    • Skumringsjagt og dæmringsjagt kan være et redskab i forvaltningen.
    • Der er brug for at øge vores viden om vores hjortevildtbestand.
    • Danmarks jægerforbund bakker også op om frivillige hjortevildtslav, samt at afprøve hjortevildslav i større skala.
    • Jagttider og værktøjer skal indrettes således, at regulering minimeres.

    Baggrunden er, at...

    Siden 1999 er der arbejdet med at finde en tilfredsstillende løsning for arbejdet med hjortevildtet.

    I 2004 blev der opsat mål for forvaltningen af hjortevildtet. Mål som Danmarks Jægerforbund arbejder efter, og som er gjort til en del af vores natursyn.

    I september 2014 blev det konstateret igen, at de opsatte mål ikke var nået, og VFR bad derfor den nationale hjortevildtgruppe om at finde en fremtidssikret løsning.

    Du kan læse om arbejdet med fremtidens hjortevildtforvaltning her

  • Jagt på offentlige arealer

    Målsætningen er...

    Danmarks Jægerforbund har som målsætning dels at sikre, at jagtudøvelse skal være en integreret del af naturforvaltningen på alle offentlige arealer, dels at flest mulige jagttegnsløsere kan gå på jagt på disse arealer.

    Jagten, der skal formidles til en fair pris, kan enten være en rekreativ aktivitet på lige fod med andre friluftsinteresser, herunder bidrage til almen uddannelse af jægerne, og/eller være en del af vildt-/naturforvaltningen i lokalområdet. Da jagten på offentlige arealer ofte gøres tilgængelig via Danmarks Jægerforbunds indsats og netværk er det naturligt, at det også kommer frivillige i Jægerforbundet til gode".

    I forbindelse med jagten på offentlige arealer skal der sikres en dialog, der medfører grænseoverskridende jagtlig forvaltning, herunder prioritering af nabojagter over skel.

    Baggrunden er, at...

    At jagtudøvelse skal være en integreret del af naturforvaltningen på alle offentlige arealer.

  • Fordeling af Jagttegnsmidlernes naturpulje

    Målsætningen er...

    Vi skal sikre, at jagttegnsmidlerne til naturforbedringer målrettes vildtets levesteder, så vi i endnu højere grad kan fremme og forbedre levestederne med hovedprioritet på landbrugsarealer i omdrift og tilknyttede småbiotoper, herunder potentielle nye vådområder.

    Baggrunden er, at...

    Politisk:

    I 2005 blev jagttegnsafgiften hævet med 100 kr. hvor dette beløb som svare til ca. 17 mio. kr. årligt. Disse midler er til dato brugt på mindre vandhuller, jagtprojekter og natur med fokus på skovrejsning.

    I løbet af 2016 skal jagttegnsmidlernes naturpulje, genforhandles mellem SVANA og DJ.

    Fagligt:

    I den danske naturforvaltning har der traditionelt været stor opmærksomhed på og prioritering af den lysåbne natur.

    Især private skove rummer naturligt et højt naturindhold, og de offentlige skove vil relativt let kunne forvaltes, så der opstår højere naturindhold. Mange skovområder fungerer godt, som levesteder for især det jagtbare vildt.

    Den maritime natur har stor bevågenhed og fungerer langt hen af vejen godt, som levested for vildtet. Vi har i hovedtræk et velfungerende netværk af reservater, der med en mere dynamisk afgrænsning i endnu højere grad, vil kunne sikre bedre levesteder for trækvildtet.
    De eksisterede landbaserede vådområder og potentielle nye vådområder, vil med den rette forvaltningstilgang kunne skabe ende bedre levesteder for især svømmeænder.

    Landbrugslandet med dets dyrkede marker udgør hele 62 % af Danmarks samlede landareal, og er foruden at være et produktionsområde for fødevarer også levested for en række dyre- og plantearter. Landbrugslandet er således en vigtig del af den danske natur og har stor betydning for biodiversiteten i Danmark. Den stadig mere intensive udnyttelse af jorden skærper derfor opmærksomheden på forvaltning af vildtet i landbrugslandet.

    Derfor er der særligt behov for også at sikre naturindholdet i landbrugslandet, herunder at øge det økologisk rum og biodiversiteten.

    Juridisk:

    Finanslov 2017 - §24.71.06. Jagttegnsafgift

     

  • Våbenpakke

    Målsætningen er, at...

    Sikre at våbenlovgivningen er udformet så den giver tryghed for befolkningen, samt at det for våbenbrugeren er så enkelt som muligt.

    For at opnå ovenstående er der udarbejdet en våbenpakke, med følgende overskrifter:

    • EU-våbenpas
      • Haglvåben hvert år
      • Lyddæmpere
    • Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v.
      • Våben der ikke har relevans for jagt styres af denne bekendtgørelse
      • Kaliber af haglgeværer
    • Genopladning
      • Opbevaring af krudt og fænghætter
      • Forhandleropbevaring
    • Våbenskabe
      • Definition af standarder
    • Våbentilladelser udstedt til jagt
      • Antal halvautomatiske rifler
      • Cirkulærer om halvautomatiske våben
    • Praksis omkring lyddæmpere og vekselpiber
    • Transport af våben og ammunition
      • Generelle tilladelser for virksomheder
      • Transport til reparation

    Baggrunden er, at...

    En række emner inden for våbenområdet, samles i en pakke med henblik på at lave en større koordineret indsats på våbenområdet.

    Du kan følge den aktuelle arbejde med våbenpakken her

  • Våbendirektiv

    Målsætningen er...

    I forhold til revision af Våbendirektivet:

    1. Oprethold den gældende klassifikation af skydevåben (a) forbudte skydevåben, (b) skydevåben, der kræver tilladelse, (c) skydevåben, der skal registreres og (d) øvrige skydevåben – eller i det mindre sikre en enkelt administrativ procedure, i særdeleshed for skydevåben, der er relevante for jagttegnsløsere (de nuværende kategorier c og d).
    2. Sikre at det europæiske våbenpas er det eneste nødvendige dokument for jægere i forhold til rejser inden for EU.
    3. Undgå harmonisering af krav til opbevaring eller i det mindste sikre rimelige opbevaringskrav i forhold til jægere.
    4. Undgå en ændring af reglerne om minimums alder for jægere og skytter.
    5. Undgå et generelt forbud mod halvautomatiske skydevåben.

    Undgå vedtagelse af et maksimum antal af skydevåben pr. jæger.

    Baggrunden er, at...

    Fra den tidligere EU justitskommissær var der et ønske om at få åbnet våbendirektivet, med det sigte at minimere antallet af illegale våben, der er i omløb.

    Sigtet var at forhindre legale våben i at blive spredt, men grundlæggende er problemet det i Europa, at de ilegale våben, der er, kommer fra Syd- og Østeuropa og er ikke jagt og sportsvåben.

    I forbindelse med terrorhandlingen i Paris 2015 har ministerrådet besluttet, at åbne våbendirektivet.

    Du kan læse mere om, hvordan vi arbejdede med sagen her

  • Holdningspapir våben

    Den teknologiske udvikling på våbenrådet går stærkt i disse år. Et holdningspapir vil definere DJ’s holdning til f.eks. nye elektroniske hjælpemidler, våbentyper, droner mv. er vi ikke på forkant med udviklingen risikerer vi, at udviklingen løber udenom os.

  • Bly i riffelammunition

    Målsætningen er, at...

    Danmarks Jægerforbund anerkender, at bly i riffelammunition udgør et potentielt miljømæssigt problem i forhold til spredning i naturen, samt et sundhedsproblem i vildtkød i træfområdet på dyr skudt med blyholdig riffelammunition.

    Danmarks Jægerforbund vil arbejde på at understøtte, at der fortsat undersøges og udvikles alternative kugletyper til riffel der ikke indeholder bly.

    Når der findes tilfredsstillende alternativer til blyholdig ammunition, bør blyholdig ammunition udfases over en rimelig periode.

    Baggrunden er, at...

    Maj/juni 2014: FACE adviserer om, at CMS (Convention of Migratory Species) på det næste CMS COP11 i Quito, Ecuador i november 2014 vil stemme om en 3-årig udfasning af bly i al ammunition i CMS guidelines.

    Det lykkedes dog FACE og CIC at forhindre dette, så forbuddet nu kun fremgår af guidelines. Det lykkedes også FACE og CIC at få nogle ændringer igennem, så ordet ”straks” blev fjernet og at få fjernet et ønske om at forbyde al salg og besiddelse.

    I Tyskland er der delstater, hvor der nu enten er helt eller delvist forbud mod brug af riffelammunition med bly.

    4. Sept. 2013: Behandlede HB bly i riffelammunition, hvor det blev besluttet at vi skal styrke vores rådgivning til medlemmer og kvalificering af Jægerforbundets holdning til anvendelse af bly i riffelammunition.

    Dansk Jagtakademi har udarbejdet en rapport i relation til brugen af blyfri riffelammunition i Danmark.

  • Fødekæder i landbrugslandet

    Fødekæder er en forudsætning for et rigt dyreliv i det åbne land. Naturindholdet i det åbne land skal skabe plads til de naturlige fødekæder, som enten mangler eller er stærkt svækkede. Det er den største udfordring for dyr, fugle og insekter. Derfor skal landbrugets rammevilkår åbne for flere muligheder for landmanden

  • MTB i skovene

    Målsætningen er, at...

    • At få analyseret, om der er et problem, og i givet fald hvor omfattende problemet med forstyrrelser for vildtet og påvirkning af naturen er ved:
      • mountainbikers kørsel i skove og andre naturområder i dagslys og
      • mountainbikers kørsel i skove og andre naturområder om natten med brug af stærkt kunstigt lys.
    • At Danmarks Jægerforbund på baggrund af forstyrrelsesanalysen udarbejder en officiel holdning til MTB-kørsel, som DJ-tillidsfolk på alle niveauer kan henholde sig til i forbindelse med lokale MTB-sager.
    • At påvirke Folketinget til lovindgreb over for MTB-kørsel, som har en negativ indvirkning på følsomme naturområder, herunder især vildtet, således at MTB-kørsel generelt sker i overensstemmelse med Jægerforbundets natursyn, der tilsiger, at naturbenyttelse skal ske på et bæredygtigt grundlag, så naturen ikke lider overlast.
    • At medvirke til at informere om lovgivning og god adfærd i forbindelse med brug af MTB i naturen, herunder offentlige og private skove.

    Baggrunden er, at...

    Fra Jægerrådet i Viborg er der kommet et konkret forslag til handling, som beskrevet i målsætningen.

  • Lempeligere vilkår for anlæggelse af nye og oprensning af søer

    Målsætningen er, at...

    Kommunerne ikke pr. automatik forbyder fodring, udsætning af ænder, og opsætning af andehuse, når der udstedes tilladelse til etablering af nye søer og oprensning af eksisterende søer, men vurderer de konkrete sager på et fagligt grundlag og i forhold til de faktiske forhold, når det gælder vandkvalitet.

    Baggrunden er, at...

    Der gives i dag ofte skærpede tilladelser ift. udsætning og fodring ved oprensning og anlæggelse af nye søer, samt at der ofte stilles forbud mod, at der kan opsættes andehuse.

    Sådanne vilkår modvirker lysten til at etablere nye søer, samt at foretage pleje af de søer, der efterhånden gror til og dermed forringes habitaten for andefugle i søerne.

  • Motor som hund

    Målsætningen er, at...

    Jægere, der udøver trækjagt fra opankret pram på fiskeriterritoriet, hvor jagten udøves i områder eller på tidspunkter, hvor der er forbud mod motorbådsjagt, skal kunne anvende motor ifm. transport til og fra jagten, samt anvende motoren ved opsamling af vildt, herunder affangning af anskudt vildt.

    Baggrunden er, at...

    I Danmark er det tilladt at drive motorbådsjagt efter specificerede regler der tager udgangspunkt i EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Denne regulering af motorbådsjagten har dog den konsekvens, at der ikke kan anvendes motor ved stationær jagt, altså trækjagt for opankret pram.

    Ved at der ikke kan anvendes motor til denne jagtform, så fratages jægeren et væsentligt redskab i forbindelse med anskydninger, og det specielt i forhold til dykænder, samt at en motor også ved jagt der kan foregå et godt stykke fra land, også vil øge sikkerheden.

  • Sikring af gravjagten

    Målsætningen er, at...

    Sikre mulighed for oplæring og afprøvning af gravsøgende hunde, enten på levende dyr eller ved alternative afprøvningsmetoder, så der både fortsat kan drives gravjagt i Danmark på ræv og mårhund og sikres udvælgelse af egnede hunde til avl.

    Gravjagten i Danmark skal fastholdes uanset muligheden for oplæring og afprøvning af de gravsøgende hunde.

    Baggrunden er, at...

    I 2009 blev det besluttet, at erhvervsmæssig hold af farmræve skulle udfases senest 2022. Det betød, at tamræve brugt til oplæring og afprøvning af gravsøgende hunde også blev ramt, idet det blev bestemt, at der senest i 2014 skulle ske en revision af bekendtgørelsen i forhold til, om der fortsat skulle være mulighed for hold af tamræve til oplæring og afprøvning af gravsøgende hunde. Et flertal i Folketinget besluttede i foråret 2014 at forbyde hold af tamræve til oplæring og afprøvning af gravsøgende hunde pr. 1. januar 2017. De eksisterende ca. 105 tamræve skal dog ikke aflives.

    Oplæring og afprøvning af gravsøgende hunde er helt afgørende for fortsat at sikre både egnede hunde til gravjagt og mulighed for udvælgelse af egnede hunde til avl.

    Gravjagten i Danmark skal altså fastholdes uanset muligheden for oplæring og afprøvning af de gravsøgende hunde, så der fortsat kan jages ræv og mårhund fra grav.

    Gravjagten er en effektiv jagtform på både ræv og mårhund, der forårsager meget lille forstyrrelse af andre vildtarter.

  • Tidspunkt for afholdelse af jagtprøver og rækkefølge af skydeprøver

    Målsætningen er, at...

    • Danmarks Jægerforbund ønsker at forenkle processen for at gennemføre jagtprøve og skydeprøver, hvor der skal sigtes mod hvordan kørekort tages i Danmark.
    • Konkret ønsker Danmarks Jægerforbund at tilmeldingen til jagtprøven gøres mere smidig, således at prøverne kan afholdes året rundt, og at eleverne frit kan gå op til jagtprøven, hvor denne ønsker dette.
    • Såfremt en elev dumper ved den skriftlige prøve eller praktisk, skal det være muligt at gå op til prøven umiddelbart efter.
    • Derudover arbejder Danmarks Jægerforbund på, at det efter bestået jagtprøve er muligt at vælge frit mellem de tre skydeprøver, uden at være begrænset af haglprøven skal bestås først.

    Baggrunden er, at...

    Der er et behov for at forenkle vejen fra at man ønsker at tage et jagttegn, til at jægeren har mulighed for at komme på jagt.

     

  • Løse katte

    Målsætningen er, at...

    • Katte skal via lovgivningen sidestilles med hunde, og dermed holdes på egen grund.
    • Som en konsekvens af ovenstående, skal katte mærkes og bære halsbånd med kontaktoplysninger.
    • For katte på landbrugsbedrifter, kan der erhverves katte til at begrænse rotter og mus. Har disse katte fri adgang til naturen, skal disse være registret som sådan.
    • Katte der anvendes til bekæmpelse af mus og rotter, skal kunne anskaffes i erhvervsøjemed.
    • Katte der optages skal kunne indleveres til internater, hvor ejeren skal betale for opholdet.
    • Katte der optages og ikke er mærket, skal enten kunne aflives eller neutraliseres med henblik på videresalg.

    Baggrunden er, at...

    I naturen i Danmark er det estimeret at der er omkring 500.000 herreløse katte.

    Disse katte har afgørende betydning for naturen, hvor de påvirker naturen negativ. Danmarks Jægerforbunds prædationsprojekt anslår, at der forventelig er mindst 15% af rugende agerhøns, i dette projekt, der er blevet taget på reden af katte.

    Katte er husdyr, og skal derfor holdes som sådan, hvilket vil sige at kattes adgang til naturen skal mindskes, for at minimere den skade de gør på naturen, samt at sikre at dyrevelfærden for kattene forbedres

  • Vildtet i trafikken

    Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bør i forbindelse med trafikeftersøgninger finansiere såvel kørsel for frivillige schweisshundeførere som nødvendigt udstyr til disse. Der skal der findes midler til effektivt at modvirke og afhjælpe det stigende antal konflikter mellem vildt og trafikanter

    ved at iværksætte informationskampagner rettet direkte mod henholdsvis bilister og lodsejere om vildtadfærd og trafik.