Offentliggjort den: 17. marts 2020

Aflysning af riffel- og haglskydeprøver

Miljøstyrelsen aflyser alle riffel- og haglskydeprøver, foreløbig frem til 1. april. DJ og miljøstyrelsen vil i fællesskab undersøge de fremtidige muligheder.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Som følge af situationen omkring corona-smitten i Danmark, og den risiko for smittespredning, som afholdelse af prøver og arrangementer indebærer, aflyses alle planlagte riffelprøver og haglskydeprøver, foreløbig frem til den 1. april 2020. Det skriver Miljøstyrelsen på sin hjemmeside.

Miljøstyrelsen vil i samarbejde med Danmarks Jægerforbund undersøge mulighederne for at afholde de aflyste prøver på et senere tidspunkt. Men dette afhænger selvsagt af myndighedernes anvisninger, og hvordan situationen i øvrigt udvikler sig i den kommende tid.

Også buejagtprøverne er aflyst i pågældende tidsrum.


Hold dig løbende orienteret om nyt om emnet her på hjemmesiden samt hos Miljøstyrelsen.


Danmarks Jægerforbund kæmper jagtens sag i Danmark. Som medlem nyder du godt af en lang række fordele - bl.a. modtager du hver måned magasinet Jæger direkte i din postkasse, samt har mulighed for at læse det online. Du får også adgang til alle features i vores app.

Bliv medlem, klik her