Offentliggjort den: 25. marts 2024

Jæger nr. 3 er på vej

Som medlem af jægerforbundet kan du i disse dage finde årets tredje nummer af Jæger i postkassen og online. Er du ikke medlem endnu, kan du læse den gratis appetitvækker her.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Det er blevet tid til årets tredje udgave af magasinet Jæger - Danmarks Jægerforbunds medlemsblad. Til de medlemmer, som måtte have ventet utålmodigt, bør vi minde om, at udgivelsesfrekvensen for 2024 er ændret.

Som annonceret sidste år, har Danmarks Jægerforbund nemlig set sig nødsaget til at reducere antallet af udgivelser af Jæger fra 11 årlige numre til 9. Årsagen skal findes i en ny postlov, som sløjfer momskompensation på udbringning. Loven har tvunget danske foreninger og organisationer til med kort varsel at nytænke konceptet bag medlemsmagasiner. Der skal nemlig også findes midler til at dække de store prisstigninger på både distribution og papir. Nogle blade ophører måske helt – så galt går det ikke for Jæger, som kan "nøjes" med at reducere det årlige antal udgivelser med to.

Du kan også orientere dig om årets udgivelsesfrekvenser på denne sideMen nu er i hvert fald endnu en udgave på vej ud i postkasserne til alle medlemmer af Danmarks Jægerforbund. Skulle bladet mod forventning udeblive, skal du følge proceduren her. Foretrækker du at læse artiklen online via hjemmesidens medlemsnet, kan den læses her.

Du kan se frem til endnu et spændende blad med masser af gode historier over de 124 sider, vi har til dig igen i denne måned. Ud over alt det andet stof i bladet stiller vi i månedens 17 sider lange tema skarpt på våben og skydning. Vi ser bl.a. nærmere på en nyudviklet og specialdesignet løvsuger, der kan hjælpe skydebanerne med at få bugt med nedfaldne haglskåle. Vi dykker også ned i udvalget af plastfri forladninger og stiller skarpt på hovedrengøring af riffelpiben, mv.

Magasinet er online nu

Alle jer, der er medlemmer af jægerforbundet, kan logge ind på medlemsnettet og få adgang til denne udgave af Jæger i en læse- og bladrevenlig online udgave - eller I kan læne jer tilbage og glæde jer til at den leveres i postkassen inden for den nærmeste fremtid. Husk, at magasinet også kan læses via appen Jæger.

Som sædvanlig har vi sammensat en gratis appetitvækker med nogle af historierne fra magasinet. Denne gang får du 31 siders læsestof kvit og frit: