OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 14. juni 2022

Et kig i krystalkuglen – Jagthundens fremtid og berettigelse

Vi er nu nået til niende og sidste podcast-afsnit om jægerens bedste ven, jagthunden. Serien begyndte med et historisk tilbageblik, og den slutter med et kig i krystalkuglen, hvor vi ser nærmere på jagthundens fremtid og berettigelse.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

I Danmarks Jægerforbunds podcastserie om jagthundeområdet kommer vi hele vejen rundt om vores bedste jagtkammerat. Hvornår begyndte vi at jage med hunde, og hvad skal man være OBS på ved valg af race, opdrætter og hvalp? Hvad med hundens sundhed og velvære, dens indlæring og uddannelse? Disse emner og mange flere snakker vi om, når jagthundekonsulent Ove Dam Hedegaard inviterer spændende og kompetente gæster i studiet. I dag er vi nået til niende og sidste afsnit i serien, og derfor har vi valgt at runde af i samme stil som vi lagde ud.

Et kig i krystalkuglen

Første afsnit, som vi publicerede i december sidste år, handlede om jagthundens historie. Hvornår begyndte vi at jage med hunde? Hvilken påvirkning har jagthunden gennem tiden haft på mennesket - og omvendt? I den anledning havde vi inviteret museumsinspektør Rune Clausen fra Det Grønne Museum i studiet, og det var en stor succes.

Det er også sammen med Rune, vi vil afslutte vores serie om jagthunden. I dette sidste afsnit vil han forsøge at give sit bud på jagthundens fremtid og berettigelse. Og så vender vi også lige mikrofonen en gang. Tak fordi du lyttede med.

Hør seriens sidste afsnit her:

Hop også ind på vores podcast-side og hør alle ni afsnit i serien om jagthunden.

Lyt med når DJ frigiver nye podcasts

I løbet af foråret vil vi løbende frigive nye spændende afsnit i podcastserien om jagthunden. I hvert afsnit har vi en ny gæst i studiet til uformel samtale om et nyt, spændene emne inden for jagthundeområdet.

Podcasten er et nyt medie i jægerforbundets vifte af tilbud, og kan f.eks. lyttes via telefonen når som helst, hvor som helst - f.eks. i bilen, i skydetårnet under jagten eller når du går aftentur med din hund.

Du kan altid få et overblik vores podcasts på siden her, på facebook eller der, hvor du normalt henter dine podcasts. Så lyt med, og hold øje med nye afsnit!