OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 22. april 2021

Hunting skills i Køge/Herfølge 22. aug.

Jægerforbundets kredse 6 og 7 afholder til august et stort anlagt nyjægerarrangement for hele Sjælland, og omkring liggende øer. Del gerne det gode budskab vidt og bredt til alle nye jægere, så de kan få en god mulighed for at komme vel ind i jagten.

Nyjægerudvalget i Danmarks Jægerforbund arrangerer hvert år nyjægerarrangementer over hele landet, så årets nye jægere kan få god mulighed for at komme godt i gang med jagten.

Hunting Skills i Køge/Herfølge den 22. august er proppet med inspiration og viden til de nye jægere. Du kan følge opdateringen af programmet på DJ's hjemmeside HER 

Program:

  • Er du ved at tage jagttegn kan du træne til haglskydeprøven med en dygtig flugtskydningsinstruktør, du får 18 haglpatroner Green Shots. Du betaler kun for duer - 25kr. (Ønsker du at træne til haglskydeprøven mere end en gang, er det til Jagtforeningens normalpriser)
  • Se hagldækning og virkningen af jagtammunition på forskellige skudafstande. 
  • Prøve jagtbue og høre om buejagt – gælder både børn og voksne.
  • Afprøve en natursti, en for jæger og en for hele familien.
  • Afprøve dine skydefærdigheder i SIMWAY jagtsimulator

I løbet af dagen kan du møde:

  • Repræsentanter fra Danmarks Jægerforbund og lokale jagtforeninger, der hjælper dig med at etablere et netværk inden for Jagten, der passer dig.
  • Influencer Stefanie Poulsen DKWAI fortæller om det at være kvinde og jæger og have sine to børn med på jagt.
  • Bliv NaturligVis” spændende stand.
  • Jagtforretningen Jagtuniverset vil rådgive dig om den rette beklædning til hagljagt, riffeljagt, strandjagt og meget mere. Jagtforretning vil have favorable tilbud på dagen.
  • Riffelinstruktører viser rifler i forskellige prisklasser, og fortæller om hvilke jagtformer de passer til.
  • Jagt-Jakt med Lasse Wagener med alt inden for vildsvinejagt.
  • Få gode råd om kragejagt fra TDA Calls & Decoy design

I løbet af dagen vil du opleve:

  • Jagthornblæsere fra Næstved Jagtforening og Ballerup Jagtforening.
  • Møde med Schweisshunden og dens fører og se dem i aktion.
  • Forlægning af dåkalv klokken 10.30 og 12.30 og se hvordan man gør vildtet klart til et fantastisk grillmåltid, der bliver smagsprøver.
  • Møde DKWAI hunting gear og hør om gåsekald og gåsejagt.
  • Møde en strand- og havjæger der viser pramme, lokkeænder og meget mere.
  • Ni forskellige hunderacer og få gode råd om, hvad der passer til din familie og jagtform.
  • Display med apporterende hunde.
  • Aurora Jagtrejser kommer og fortæller om jagtoplevelser i udlandet.
Vi ses til en lærerig, sjov og inspirerende dag med fokus på at øge dine jagtmæssige færdigheder og netværk.

 

Der er mulighed for at købe lette måltider, forfriskninger kaffe, øl og vand i Jagtforeningens cafeteria.

 

Covid 19 adfærdskodeks:

Vi er begunstiget af, at vi har masser af plads, frisk luft og højt til himlen. Der skal ikke vises Corona-pas. Hold 2 m afstand når det er muligt og altid 1 m. Undgå håndtryk, kys og kram. Følg i klubhuset anvisning om antal personer, der må være til stede samtidigt. Husk at vaske hænder og brug håndsprit. Vi passer på hinanden.

 

 

Har du spørgsmål til Hunting Skills i Køge/Herfølge kan du kontakte nyjægerkoordinatorer i kreds 6 eller 7