Varselskud mod ulve: DJ bakker op om ansvarlig handling
Danmarks Jægerforbund understreger, at varselskud er et legitimt og velkendt vildtskræmmemiddel. Den aktuelle sag fra Oksbøl, hvor en jæger affyrede skud for at skræmme seks ulve væk fra sin gårdsplads, er et godt eksempel. Varselsskud kan nemlig øge ulvens naturlige skyhed - til gavn for både ulve og mennesker.
I går kunne DR's nyheder fortælle historien om en flok ulve ved Oksbøl i Vestjylland, som forfulgte en mand og hans hund helt ind på gårdspladsen, hvorefter manden, som er jæger, valgte at affyre skræmmeskud. Selvom episoden først kom frem i går, fandt den sted tilbage midt i april.
Episoden har allerede skabt en masse debat på blandt andet sociale medier om, hvordan man bør handle i mødet med nærgående rovdyr. Siden er jægeren blevet politianmeldt på grund af de to varselsskud, og nu frygter han, at han kan miste sit jagttegn. Ifølge dr.dk har ægteparret siden været udsat for verbale trusler og trusler om chikane, da de i en periode havde lagt en film, der viser episoden, på Facebook.
Danmarks Jægerforbund er på ægteparrets side. Varselskud er et legitimt middel til at skræmme vildt – også ulve – væk. DJ-formand Claus Lind Christensen henviser til tidligere udmeldinger om tryghed under jagt i ulveområder, hvor brugen af skræmmemidler – herunder netop varselsskud – indgår som en del af værktøjskassen.
Kan øge ulvenes skyhed
Ifølge jægerforbundets vildt- og naturkonsulent Jesper Kjær Illemann rækker sagen ud over den konkrete episode:
- Det er vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på den konkrete sag, men også på den bredere effekt. Varselskud kan være med til at modvirke afvigende adfærd hos ulve, der kommer for tæt på mennesker. I den konkrete sag har jægeren ikke alene fjernet en akut utryghed, men også bidraget til at styrke ulvenes naturlige skyhed – til gavn for både mennesker og ulve, påpeger vildt- og naturkonsulenten.
Understøttes af kommende regler
Sagen falder sammen med et forslag fra myndighederne om ændringer i vildtskadebekendtgørelsen, hvor brugen af skræmmeskud indgår som et muligt virkemiddel.
Samtidig udspringer debatten blandt andet af tidligere hændelser – herunder et møde med ulve ved Nørholm Hede sidste efterår – som har været med til at sætte fokus på behovet for klare retningslinjer. Efter episoden ved Nørholm Hede søsatte Danmarks Jægerforbund og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) en fælles informationsindsats om jagt i områder med ulv. SGAV erklærede samtidig, at man ville arbejde på at sikre en klarere ramme for at beskytte hunde under jagt.
I Danmarks Jægerforbund ser man derfor en tydelig retning:
- Når praksis viser, at skræmmeskud er et relevant værktøj på flere planer, er det også rimeligt at anerkende det i konkrete situationer – så længe det sker ansvarligt og forsvarligt, siger Claus Lind Christensen.
Han understreger, at ulven er en naturlig del af den danske fauna og bidrager til biodiversiteten. Men sameksistensen kræver balance: Det er jægerforbundets holdning, at ulvens tilstedeværelse skal forvaltes med respekt for både natur, mennesker og husdyr. Nærgående ulve og utryghed blandt borgere er en reel problemstilling, som skal håndteres med rettidig og ansvarlig indsats.
Her spiller jægerne en vigtig rolle – både i praksis og i den fremtidige forvaltning.
Så når jægeren i den aktuelle sag overfor dr.dk udtaler, at han som jæger har brug for at få nogle klare regler for, hvad man må, når man har jagtvåben - om man overhovedet må afgive skud - bør han være helt rolig, og en politianmeldelse bør ikke få konsekvenser.
- I den konkrete sag fra Oksbøl har jægeren handlet korrekt og i alles interesse ved at skræmme ulvene væk og samtidig bidrage til at bevare deres naturlige skyhed over for mennesker, konkluderer Claus Lind Christensen.
