OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 24. januar 2020

Invitation til efterskoler

Efterskoleforeningen og Danmarks Jægerforbund inviterer alle landets efterskoler med jagt på skoleskemaet til en lærerig og inspirerende nyjægerdag i Jagtens Hus på Kalø 23. april 2020

Tekst: Jes Mikkelsen
Foto: Max Steiner

Torsdag den 23. april 2020 omdannes Jagtens Hus til centrum for alle efterskoler der har fokus på jagt og natur, og som bruger disse redskaber til elevernes personlige dannelsesrejse. 

Efterskoledagen er et stort nyjæger-arrangement, hvor elever med særlig interesse i jagt underviser andre elever, som er på vej ind i jagtens spændende verden.  

Workshops med læring og inspiration

Programmet er fyldt med workshops til den nye jæger, og det kan blive vanskeligt at vælge mellem de mange inspirerende tilbud.

Læs mere om dagen og se det fulde program for efterskoledagen HER

Hvor tilmelder vi os?

Tilmelding og spørgsmål til Jes Mikkelsen på jsm@jaeerne.dk eller tlf. 2780 2857.

 

Arbejdsgruppe af efterskoler forener tanker om dannelse og jagt  

Efterskoledagen er blevet til i et samarbejde mellem en række efterskoler, Efterskoleforeningen og Danmarks Jægerforbund. På efterskoledagen vil elever fra en række efterskoler undervise andre i deres jagtpassion 

Efterskolerne Bindersnæs, Nysted og Helgenæs har derudover bidraget til udformningen af indhold og program for dagen. 

Besøg Jagtens Hus og mød de professionelle jagtkonsulenter 

Der bliver rig lejlighed til at mærke stemningen i jægernes eget hus på Kalø, og efterskolernes undervisning suppleres af workshops med Jægerforbundets professionelle jagtkonsulenter. 

Efterskoledagen er værd at besøge for både elever, jagtlæreren og forstander.