OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 09. oktober 2020

Følg et spor i efterårsferien

Efterårsferien står for døren, og i disse covid-19-tider afholder mange børnefamilier sig fra den årlige tur til Middelhavet. Man skal med andre ord finde på noget andet, og det kunne f.eks. være at gå på oplevelse i naturen.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Danmarks Jægerforbund, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, Friluftsrådet, KL og Landdistrikernes Fællesråd står bag projektet SPOR. Projektet har til formål at forbedre befolkningens muligheder for på vandreture at opleve den danske natur på egen hånd.

SPOR er et netværk af stier, der går igennem forskellige kultur- og naturlandskaber for eksempel skove og græsenge, som ellers ikke er tilgængelig for offentligheden. Der er mere end 300 spor fordelt på knap 1300 km i Danmark, og det er primært lodsejere, heriblandt landmænd, som lægger jord til vandrestierne.

SPOR skal være med til at fremme dialogen mellem brugerne af sporet og jordejerne. De markerede spor er med til at give befolkningen nye oplevelser af naturen, øge kendskabet til denne samt skabe interesse og forståelse for de mange anvendelsesmuligheder landskabet rummer.


SPOR er støttet af Nordea-fonden, Miljøministeriet og Landbrug & Fødevarer.