Offentliggjort den: 06. november 2019

Jagthorn i appen

Så er endnu en funktion tilgængelig på appen Jæger. Denne gang drejer det sig om jagthornet! Husk, at alle medlemmer af jægerforbundet har fri adgang til alle appens funktioner.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Via den nye opdatering på Danmarks Jægerforbunds Jæger-app, har du altid både noder og lyd ved hånden. Funktionen Jagthorn giver dig nemlig mulighed for at aflytte samtlige signaler, samtidig med at noderne vises i appen. Og det er super smart.

For at få den nye funktion, skal man opdatere sin app til seneste version. Husk, at jagthornet ligger bag login, akkurat ligesom en lang række andre features. Alle medlemmer af jægerforbundet kan logge ind via deres mail og adgangskode.

Med Jæger-appen installeret på din telefon får du en række værktøjer og tjenester lige ved hånden, som kan være ganske praktiske at have med, når du tager på jagt. Som medlem kan du også frit benytte appen, som du finder i både Google Play til android-telefoner og i Appstore til iPhones.

Jæger-appen indeholder nu flg. funktioner:

  • Jagthorn
  • Jagttider
  • Markedspladsen
  • Sol op/sol ned, vindretning og vindstyrke
  • Schweiss-hunde
  • Min Side
  • Magasinerne Jæger og medlemsbladet
  • Kalender
  • Nyheder fra Danmarks Jægerforbund
  • Skydebaner
  • Videoer
  • Artsleksikon

For at komme i gang med appen er der et par ting, der skal opfyldes først. Du skal være medlem af Danmarks Jægerforbund. Det kan du blive her. Du skal også være registreret ved Danmarks Jægerforbund med din mailadresse, så vi kan sende en kode til dig, som du skal bruge til at logge på Jæger-appen og Medlemsnettet.

Læs mere om vores app og få instruktion i at komme godt i gang her.