OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.

Naturen nu: Sjaggerne i vinterhaven

Sjaggerne er lige nu flittige gæster i vinterhaverne i Danmark. De hidsige fugle kan give actionfyldte øjeblikke på de snedækkede plæner.

Tekst: Niels Jørgen Henriksen

Sjaggerne optræder i anseelige mængder i vinterhalvåret, og særligt i situationer med snedække trækker de ind i haverne. De er nogle hidsige krabater, som  med stor ihærdighed og succes forsvarer deres føde over for andre fugle. Andre drosler - som solsorte - viger oftest uden den store kamp, men når artsfæller, der er lige så hidsige dukker op, går de til stålet.

Sjaggeren var i øvrigt sammen med solsorten den sidste af kramsfuglene (droslerne), der blev fredet herhjemme. Det skete med jagtlovsrevisonen i 1982. I Frankrig er den, sammen med de andre drosler, stadig jagtbar.