Første danske kronhjort med bue
Den så vidt vides første danske hjort er blevet nedlagt med bue. Læs hele historien her.
Især landets buejægere imødeså den 1. septembers komme, fordi det nu er lovligt at jage det store hjortevildt med bue. Mellem de spændte jægere var Franz Holmberg, ansat hos Danmarks Jægerforbund. Så stor var hans entusiasme, at han havde taget ferie i den første uge, for at kunne hellige sig jagten.
Allerede den første aften fik han chancen til en spidshjort (større hjorte er ikke jagtbare i det område, han bor i, ved Nørreådalen mellem Randers og Viborg), men desværre efter solnedgang.
Om aftenen tirsdag den 4. september indtog han plads i en stige ved et egetræ i en stor plantning med popler. Her var godt med fejninger af hjort, så Franz var spændt.
Bag ham var der flere rådyr, da han pludselig så en poppel få bøllebank; så voldsomt blev den maltrakteret, at den nærmest blev tvunget fra side til side, tæt på jorden. ”Voldsmanden” kunne han ikke se, men var øjeblikkeligt klar over, at det kun kunne være en kronhjort, som havde kræfter nok.
- Jeg gjorde straks klar til skud, og heldigvis for det, for i næste øjeblik kom en seksender hjort travende skråt ned mod mig, efterfulgt af endnu en seksender, og til sidst kom en spidshjort, fortæller Franz, som havde nogle grene fra egetræet foran sig.
Det slørede ham heldigvis for hjortene, som kom helt ind på en snes meters afstand – men det betød også, at da de stoppede op, stod spidshjorten bag en gren.
- Jeg havde dog en god mavefornemmelse for, at jeg nok skulle få chancen. Da de satte i gang, gik de kun et kort stykke, så stoppede de atter – og denne gang havde jeg frit skud til spidshjorten. Da jeg slap pilen, så jeg den slå ind lige over hjertet, og derfor var det med nogenlunde sindsro, at jeg fulgte dem på deres flugt. De løb cirka 30 meter, så stoppede seksenderne, der ikke rigtigt vidste, hvad der var sket. Spidshjorten stod sammen med dem i cirka fem sekunder, så begyndte den at vakle, og faldt dernæst.
Franz ventede et meget langt kvarter, før end han kravlede ned fra sin plads, og tog sit bytte i øjesyn. Pilen var gået ind lige over hjertet, havde kappet en stor blodåre over, og havde dernæst boret sig i jorden. Skudafstanden havde været cirka 19 meter.
-Jeg prøvede at lave nogle fotos med min telefon, men jeg rystede helt vild, så jeg beklager den lidt dårlige kvalitet, siger en stadig storsmilende Franz.
Mest af alt fryder den heldige og glade jæger sig over det nabosamarbejde, han tilskriver hovedparten af årsagen til at der overhovedet er kronvildt i området:
- Vi trækker på samme hammel her i området. Vi laver to fællesjagter i løbet af sæsonen, i stedet for at vi alle render rundt tidligt og silde, og det har givet den fornødne ro til det lidt sky og forsigtige kronvildt. Jeg er bare så lykkelig for den udvikling, for ellers havde jeg ikke fået denne chance og det bytte, mener Franz Holmberg.
Hans jagtlykke gik viralt i en sand tyfon; han lagde sin historie ind på et lukket buejægerforum på Facebook, og indenfor mindre end et halvt døgn var der over 400 likes og 50 kommentarer.
Så vidt vides er det den første danske kronhjort på den frie vildtbane, som fældes med bue i denne første sæson.
