OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 26. juni 2017

Glade børn og jagtheld på Sommernaturskolen

Årets sommernaturskoler er i fuld gang. I den forgangne uge har holdet på Sjælland sendt stemningsrapporter ud på Instagram, og i disse dage nyder ungerne på Kalø godt jagtheld. Inden længe er der også lejre i Rold Skov og på Gram Slot.

Diana har tilsmilet ungerne på årets sommernaturskoler, og endnu har ingen måtte nøjes med vegetarburgere til aftensmad. Det alene har givet store smil på ansigterne på såvel deltagere som frivillige.

På vores Instagram konto har Mikkel, der var frivillig på Sommernaturskolen på Sjælland, sendt masser af stemningsbilleder fra en vellykket weekend. Senere på ugen vil der komme flere billeder fra Sommernaturskolen, når stafetten gives videre. Så skynd dig over og følg vores konto der. Du kan dog sagtens se billederne uden en konto ved at klikke på ovenstående link.

Ud over billederne på Instagram, kan du her se en video med ungerne fra Kalø, der havde lidt svært ved at finde den nedlagte buk i det korte græs, men glade fik den med hjem til gryderne ved bålhytten.

Video fra Sommernaturskole 2017