OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 01. september 2016

Efterlad en stribe stub til vildtet

En enkel og billig måde at tilgodese vildtet er at lade en stubstribe eller uhøstet stribe stå tilbage. Striben skal ikke harves eller vendes, men skal bare have lov til at stå til næste efterår, hvor den så kan komme med i dyrkning igen.

Tekst: Sebastian Behnke

For at striben skal gøre mest gavn, er det en god idé at placere den langs et markskel eller markvej.
Bredden på striben skal gerne være mindst 3 meter og det er bedre at lave to stk. på 50 meter i længden end en enkelt på 100 meter. Dog skal man huske på, at det ikke findes nogen facitliste inde for vildtpleje, og man derfor roligt kan tage udgangspunkt i de maskiner man har til rådighed.

 

BEMÆRK: hvis man skal lade en uhøstet stribe stå tilbage, så er den at betegne som et vildttiltag og derfor kræver en N-korrektion