Årets Naturmøde i Hirtshals er i gang!

Naturmødet 2023: Årets Naturmøde er i dag løbet af stablen med et væld af debatter og aktiviteter i Hirtshals, som varer frem til lørdag. Jægerforbundet er med.

Igen i år er Danmarks Jægerforbund tilstede på Naturmødet, som finder sted i Hirtshals fra torsdag til lørdag. Formålet er at bygge netværk på den naturpolitiske scene, at sprede kendskabet til vores strategi og alle de gode argumenter om jagt som et positivt bidrag til den danske natur. oG så deltager vi selvfølgelig også i en række debatter i løbet af dagene.

F.eks. debatterer vi udsætning, jagt på havet og faunakriminalitet, samt forlægger et dådyr og laver grillede smagsprøver ”fra jord til bord”. Jægerforbundet har i år et telt på stand nr. 30, hvor vi præsenterer jægernes positive indflydelse på den danske natur. Se DJ-formand Claus Lind Christensens hilsen i den lille film i toppen af nyheden her.