Hold øje med krybskytter i naturen
Krybskytteri er desværre ikke noget, der hører fortiden til. Flere aktuelle eksempler fra Djursland viser, at problemet stadig finder sted, ofte i afsides områder med meget vildt. Men ikke nødvendigvis kun i nattens mulm og mørke. Derfor opfordres jægere og andre naturbrugere til at være ekstra opmærksomme – og til at sætte vildtkameraer op. Jo flere, desto bedre.
Vi har passeret den 16. maj og bukkejagten er gået ind. Lyden af et enkelt skud fra tidlige morgentimer er fra nu af en del af hverdagen for dem, der bor i nærheden af naturen. Men indtil for bare nogle dage siden, kunne det meget vel være ensbetydende med noget andet.
Så kunne det være en krybskytte, der var på spil.
Gennem foråret har der flere steder på Djursland været meldinger om skudafgivelser i de tidlige morgentimer – også efter solopgang – nær sommerhusområder og ved skovarealer. I et område ved et større gods, som er særligt hårdt ramt af ubudne gæster, er der opsat et omfattende netværk af vildtkameraer, og læhegn er blevet tilplantet for at gøre det vanskeligere at spotte vildt fra offentlig vej.
Alligevel fortsætter problemerne, om end det kun er et spørgsmål om tid, før kameraer og stadig mere årvågne jægere leverer det fældende bevis. Ifølge den erfarne mårhundereguleringsjæger Jesper Schmit findes der flere aktuelle eksempler på krybskytteri på Djursland alene – og han frygter, at problemet langt fra er lokalt.
- Det foregår sandsynligvis mange forskellige steder i landet. Hvor der er store, stille naturområder og meget vildt, kan problemet opstå. Derfor er det vigtigt, at både jægere og andre, der færdes meget i naturen, er opmærksomme, siger han.
Som mårhundereguleringsjæger er han vant til at køre ud om natten og tilse sine mange baitpladser, og med de stigende problemer med krybskytteri, retter både han og andre mårhundereguleringsjægere nu også opmærksomheden andre steder hen.
Med andre ord: Jagten på krybskytterne er gået ind.
Råvildt særligt udsat
Meget tyder på, at det især er råvildtet, krybskytterne går efter. Skjulte vildtkameraer har flere steder dokumenteret mistænkelig aktivitet omkring råvildt. Ifølge Jesper Schmit hænger det sandsynligvis sammen med, at råvildt er lettere at håndtere og transportere end for eksmepel det meget større kronvildt.
- Et rådyr kan hurtigt slæbes fra skudstedet og op til en vej, hvor det lægges ind i bagagerummet på en ganske almindelig bil. Det gør desværre arten mere attraktiv for folk, der vil operere hurtigt og ubemærket, siger han.
Motiverne bag krybskytteriet kan variere. Nogle går sandsynligvis efter kødet i en tid, hvor priserne på blandt andet oksekød er steget markant. Andre er åbenbart alene interesserede i trofæer.
Et særligt groft eksempel stammer fra et skovområde på Syddjurs, hvor fire råbukke i fredningstiden blev skudt, fik hovederne skåret af og efterladt ved en parkeringsplads.
Kun trofæet var interessant. Kødet gik til spilde.
Skamferede dyr og uetiske skud
Der findes også tilfælde, hvor råvildt er blevet beskudt med salonriffel – en kaliber, der er alt for lille til den slags vildt. Selv hovedskud er langt fra altid dødelige og kan i stedet føre til alvorlige skader og langvarige lidelser for dyrene.
- Det er noget af det mest uacceptable. Man risikerer at skamfere dyrene uden at aflive dem ordentligt. Det har intet med jagt eller respekt for vildtet at gøre, siger Jesper Schmit.
Han understreger samtidig, at han ikke mener, at hovedparten af krybskytteriet begås af almindelige jægere.
- En jæger har alt for meget at miste. Respekt for naturen, vildtet og fredningstiderne er helt grundlæggende i jagten. Ingen ansvarlig jæger skyder råer væk fra deres lam, men det er præcis den slags, man ser i forbindelse med krybskytteri midt i fredningstiden, siger han.
- Og når man ovenikøbet går ud med lysforstærkede sigtemidler og skyder vildtet om natten, så er det som at stå i et skydetelt. Det er jo ikke jagt, tilføjer han.
Mårhundereguleringsjægere holder øje
Krybskytteriet risikerer samtidig at skade tilliden til det store og vigtige arbejde, som blandt andre landets mårhundereguleringsjægere udfører.
Reguleringsjægerne arbejder ofte om natten ved baitpladser og anvender lysforstærkende sigtemidler som en del af den lovlige regulering af invasive mårhunde og vaskebjørne. Derfor er det afgørende, at omverdenen har tillid til, at reglerne bliver overholdt.
- Hele vores arbejde bygger på tillid fra både myndigheder og offentlighed. Derfor er det frustrerende, når krybskytter skaber mistanke omkring natlig aktivitet i naturen, siger Jesper Schmit.
Selvom reguleringen af mårhund i øjeblikket ligger stille, fordi tæverne har små hvalpe, som ikke kan klare sig selv, er mange reguleringsjægere stadig aktive i områderne.
- Vi kommer jo ud og holder øje med baitpladserne og med, hvad der foregår om natten. Mange af os har udstyr, der kan filme og dokumentere mistænkelig aktivitet. Og det gør vi, fortæller han.
Jesper Schmit fortæller desuden, at hans kilder har berettet om skudafgivelser så sent som forleden fredag morgen – efter solopgang.
Reagér – men tænk sikkerhed først
Der har flere steder i landet været tilfælde, hvor jægere selv har tilbageholdt formodede krybskytter og derpå tilkaldt politiet. Men det er vigtigt at vurdere situationen nøje, før man skrider til handling. Uanset om man vælger at konfrontere personen først og ringe til politiet bagefter, eller omvendt.
Det vigtigste er derfor at observere, notere signalementer, nummerplader og tidspunkt samt kontakte politiet hurtigst muligt. Og så er det ellers bare om at få sat vildtkameraer op på reviret. Jo flere, desto bedre.
- Min erfaring siger mig, at det virker. Og det behøver ikke være det dyreste grej. Hvis man for eksempel prioriterer at leje jagt for 1500 kroner for en hektar, så bør man også overveje at investere i nogle vildtkameraer, som ikke behøver koste mere end et par hundrede kroner stykket. Så sover man bedre om natten, slutter Jesper Schmit.
Og slår et potentielt slag for jægernes gode ry og rygte.
Hvad gør du ved mistanke om krybskytteri?
Vær særligt opmærksom på:
- Skudafgivelser om natten (og i dagtimerne i fredningstiden)
- Mistænkelige biler på små skovveje eller ved p-pladser
- Personer med våben i fredningstiden
- Hurtig eller skjult transport af nedlagt vildt
- Gentagen aktivitet i afsides naturområder
Sådan reagerer du:
- Kontakt politiet på telefon 114 ved mistanke om ulovlig jagt
- Ring 112 hvis situationen er truende
- Notér registreringsnumre, tidspunkter og signalementer
- Tag kun billeder eller video, hvis det kan ske sikkert
- Undgå konfrontation, hvis situationen virker usikker
Krybskytteri kan straffes med bøde eller fængsel afhængigt af sagens grovhed. Ulovlig våbenbesiddelse straffes med fængsel. Du kan også tippe politiet anonymt via Politi.dk.
