OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 26. oktober 2022

Ugens podcast om jagtformer: Trampejagt

Hør et nyt afsnit i jægerforbundets podcastserie om jagtformer, hvor vi kommer ind under huden på de forskellige former for jagt, der dyrkes her til lands.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen
Foto: Thomas Iversen

Hver onsdag publicerer vi et nyt afsnit i vores podcastserie om jagtformer. Vi er nu nået til sjette afsnit, og i denne uge skal vi snakke trampejagt - også populært kaldet for haretramp. Trampejagt er en simpel jagtform, der kan udøves af enhver jæger, alene eller i selskab med andre. Hvis man er flere, foregår jagten ved, at jægerne på en linje ”tramper” ud over jagtarealet og skyder til det vildt, der rejses ­inden for skudhold.

Som altid vil den erfarne jæger, herregårdsskytte og konsulent i Danmarks Jægerforbund Nicholai Vigger Knudsen fortælle om denne type jagt, krydret med egne anekdoter og gode råd om sikkerhed, valg af diverse udstyr, mv.

Hør podcasten her:

Om DJ's podcasts

En podcast er en lydoplevelse – en slags radioprogram, som ikke lyttes på radioen, men derimod på din telefon, tablet eller computer, uden behov for at downlade særlige apps eller andet. Det er blot at gå ind på siden og klikke på "PLAY"-knappen. Ordet ”podcast” er en sammentrækning af ordene POD (Personal On Demand) og CAST (broadcasting). På dansk kan ordet oversættes til noget i retning af ”personlige udsendelser til lytning efter behov”.