OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 04. marts 2022

Podcasts til weekenden: Jægere i krig

Vi har indtalt en artikelserie om jægere i krig, som nu kan høres som podcast. Tag med tilbage til Treårskrigen, Det Vilde Vesten og Verdenskrigene i et gensyn med fire dramatiske beretninger.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

I løbet af vinteren og foråret 2019 publicerede Jæger en artikelserie på fire afsnit om jægere i krig. Det er de dramatiske historier om danske jægere, som - og altid med god hjælp at hente i deres evner som dygtige skytter - har deltaget i krig. Fra den danske Treårskrig i 1848-50, over præriens indianerkrige og til Første og Anden Verdenskrig. Artiklerne er alle skrevet af Hans Kristensen, og vi har nu også indtalt dem som podcast, så de også kan høres på farten, under lufteturen med hunden eller hvor som helst, når som helst du måtte have tid og lyst.

DJ udgiver podcasts

En podcast er en lydoplevelse – en slags radioprogram, som ikke lyttes på radioen, men derimod på din telefon, tablet eller computer, uden behov for at downlade særlige apps eller andet. Det er blot at gå ind på siden og klikke på "PLAY"-knappen.  Ordet ”podcast” er en sammentrækning af ordene POD (Personal On Demand) og CAST (broadcasting). På dansk kan ordet oversættes til noget i retning af ”personlige udsendelser til lytning efter behov”.

Podcasten er et nyt medie i jægerforbundets vifte af tilbud. På denne her side finder du desuden en oversigt over alle de podcasts, vi har lavet indtil nu. Hen over vinteren og foråret vil vi f.eks. løbende frigive nye spændende afsnit i podcastserien om jagthunden, og du kan høre hele historien om Køkkenbordsforliget. Men der kommer løbende flere til - så lyt med, og hold øje med nye afsnit!

Du kan altid få et overblik vores podcasts på siden her, på facebook eller der, hvor du normalt henter dine podcasts.