DJ Podcasts

Herunder kan du lytte til Danmarks Jægerforbunds podcasts. Podcasten kan f.eks. lyttes via telefonen når som helst, hvor som helst - f.eks. i bilen, i skydetårnet under jagten eller når du går aftentur med din hund. Vi vil løbende publicere nye afsnit, så hold øje med siden eller hent afsnittene der, hvor du plejer at hente dine podcasts.

Jagthunden

I Danmarks Jægerforbunds podcastserie om jagthundeområdet kommer vi hele vejen rundt om vores bedste jagtkammerat. Hvornår begyndte vi at jage med hunde, og hvad skal man være OBS på ved valg af race, opdrætter og hvalp? Hvad med hundens sundhed og velvære, dens indlæring og uddannelse? Disse emner og mange flere snakker vi om, når jagthundekonsulent Ove Dam Hedegaard inviterer spændende og kompetente gæster i studiet.

Historien om køkkenbordsforliget

Vil man forstå den nyere danske jagthistorie, er det såkaldte køkkenbordsforlig den helt centrale begivenhed. Det er i forbindelse med køkkenbordsforliget, at fagligheden i vildtforvaltningen for alvor kommer i højsædet. Det er i forbindelse med køkkenbordsforliget, at jægerne og de øvrige grønne interesseorganisationer lærer at samarbejde. Det er i forbindelse med køkkenbordsforliget, at jagten bliver fremtidssikret, og at de jagtkritiske røster i samfundet forstummer. I denne podcast-serie genfortæller vi tre artikler om køkkenbordsforliget, som første gang blev bragt i bladet Jæger i december 2019, januar og februar 2020.