OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 11. marts 2022

Ny jagthunde-podcast: Kommunikation med hunden

Så er der mere kræs til øret om menneskets - og ikke mindst jægerens - bedste ven. I denne podcast stiller vi skarpt på kommunikation - for med en smule træning kan vi faktisk skabe en tovejskommunikation med vores hunde. Lyt med her!

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

I Danmarks Jægerforbunds podcastserie om jagthundeområdet kommer vi hele vejen rundt om vores bedste jagtkammerat. Hvornår begyndte vi at jage med hunde, og hvad skal man være OBS på ved valg af race, opdrætter og hvalp? Hvad med hundens sundhed og velvære, dens indlæring og uddannelse? Disse emner og mange flere snakker vi om, når jagthundekonsulent Ove Dam Hedegaard inviterer spændende og kompetente gæster i studiet.

Kommunikation mellem menneske og hund

Kommunikation er generelt en svær øvelse - og kommunikation med hunden er ingen undtagelse. Men med få huskeregler og træning kan vi skabe en tovejskommunikation med vores hunde, som giver et stærkere samarbejde i hjemmet og på jagten.

I tidligere afsnit af vores podcast-serie om jagthunden har vi været vidt omkring - fra jagthundens historie, positiv indlæring, valg af race og til sundhed og velvære, mv. Nu gælder det kommunikationen mellem mennesket og hunden. Dagens gæst er instruktør og licenstræner Søren Lund Nielsen, som i dette afsnit tager os med ind i hans dagligdag og træning, hvor kommunikation er nøglen i samarbejdet med hans hunde.

Lyt med når DJ frigiver nye podcasts

Hen over vinteren og foråret vil vi løbende frigive nye spændende afsnit i podcastserien om jagthunden. I hvert afsnit har vi en ny gæst i studiet til uformel samtale om et nyt, spændene emne inden for jagthundeområdet.

Denne serie er jægerforbundets første inden for genren podcast - men den bliver ikke den sidste, og vi har store ambitioner. Podcasten er et nyt medie i jægerforbundets vifte af tilbud, og kan f.eks. lyttes via telefonen når som helst, hvor som helst - f.eks. i bilen, i skydetårnet under jagten eller når du går aftentur med din hund.

Du kan altid få et overblik vores podcasts på siden her, på facebook eller der, hvor du normalt henter dine podcasts. Så lyt med, og hold øje med nye afsnit!