OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 25. juni 2022

Jagtfeltskydning i Århus

I 2022 afholdte Danmarks Jægerforbunds kreds 3 udtagelsesskydning til forbundsmesterskabet i jagtfeltskydning på Århus skydebane. En skydning der ellers i mange år har været afholdt i Hevring skydeterræn.

Tekst: Nicholai Vigger Knudsen
Foto: Johnny Brorson

Jagtfeltskydningen i Hevring skydeterræn, er typisk en af de meget eftertragtede arrangementer i kreds 3, så derfor var det også en håbefuld Aksel Sørensen, der som kredsens riffelkoordinator i dag åbnede kvalifikationsskydningen på langdistance skydebanen i Skibby nær Århus.

49 jagtfeltskytter deltog i skydningen på Århus skydebane den 25. juni 2022. I modsætning til en udendørs jagtfeltskydning blev denne skydning som sagt afholdt på en udendørs fast 300-meter skydebane.

Stor tilfredshed

Trods ønsket om en traditionel udendørs jagtfeltskydning, udtrykte flere skytter i løbet af dagen deres tilfredshed ved den godt arrangeret skydning. "Det er godt, at vi ikke skal gå særligt langt i den varme!", hørte man flere skytter sige, imens de gik mellem de fire skydebane afsnit, som var placeret på samme standpladslinje.

Vildtskiverne for dagens skydning stod på afstandene 70 - 100 - 140 - 200 meter, og der skulle afgives henholdsvis ni og fire skud fra de forskellige sektioner. I alt skulle der skydes 29 skud, som maksimalt kunne give 242 point.

Enlig deltager

I år deltog kun en kvinde i udtagelsesskydningen hvilket betød, at uanset placering var Ellinor Prison sikker på en plads til året forbundsmesterskab i jagtfeltskydning, der afholdes søndag den 18. september 2022 på Ulfborg Skyttecenter.

Svær skydning

Set ud fra resultaterne og de maksimale antal point, som skytterne kunne opnå, må man nok vurdere denne skydning i den svære ende.

Jens Skau Bramming vandt jægerklassen med 187 point, som dagens højeste score og både veteran- og mesterklassen blev vundet med 166 point af henholdsvis Mikael Strøm (veteran) og Dennis Thøgersen (mester).

Alle kvalificerede skytter har modtaget en personlig invitation til forbundsmesterskabet, som de bør tilmelde sig inden den 15. juli 2022.

Den 15. juli 2022 åbnes der for tilmelding til FM for alle, der har deltaget i Danmarks Jægerforbund kvalifikationsskydninger, uanset deres placering.

Den 1. august 2022 lukkes for tilmelding til konkurrencemomentet, hvorefter det kun vil være muligt at tilmelde sig uden for konkurrence.