Offentliggjort den: 14. november 2022

Samtykke efter to et halvt år

Hidtidig praksis om nægtet samtykke i fem år blev brudt, da jæger fik jagttegnet tilbage efter den halve tid. DJ-jurist kalder det nyskabende, og håber at sagen kan danne præcedens.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen
Foto: Birgit Nordby

Måske husker du sagen om den ivrige jæger Heine Kure, som tilbage i 2020 fik en dom for at have brudt knivloven, for "på offentligt tilgængeligt sted, under skærpende omstændigheder og uden anerkendelsesværdigt formål, at have været i besiddelse af en kniv," som det hedder med politiets egne ord. Omskrevet: Heine Kure var kommet til at medbringe sin lommekniv, da han og hans brødre efter sønnens studenterfest skulle ud og have en kold fadøl. Kniven, som havde et 6,5 cm langt blad, var i løbet af studenterfesten blevet brugt til at åbne vinflasker med.

Danmarks Jægerforbund gik ind i sagen, og vi har senest skrevet om den i sidste års novembernummer af Jæger, nemlig i artiklen Lille kniv - stor virkning.

Heine Kure modtog sin dom med oprejst pande, for han har aldrig lagt skjul på at det var en tåbelig fejl at glemme alt om den kniv og tage den med i byen. Men - som bekendt - er en jægers straf hårdere end alle andres. Man frakendes nemlig reelt retten til at gå på jagt - og dermed også retten til at eje og bruge våben og ammunition – idet der ikke kan gives samtykke til jagttegn til personer, som er dømt efter knivloven. I politiets almindelige praksis oplyses det, at de i sådanne tilfælde nægter samtykket i op til fem år.

I politiets afslag på jægerens ansøgning om jagttegn for jagtåret 21/22 hed det blandt andet, at man vurderede, at hans "adfærd i den pågældende situation er udtryk for skødesløs håndtering af våben. Derfor er vi i tvivl, om du vil behandle våben med den nødvendige forsigtighed og omhu."

Heine Kure er opvokset med jagt. Han er leder af to konsortier og har aldrig tidligere været straffet for noget som helst, men lige lidt hjalp det tilsyneladende. Heller ikke en efterfølgende klage over afgørelsen, formuleret og indsendt af Danmarks Jægerforbunds jurist, syntes at hjælpe. Klagen blev afvist, vel at mærke efter et års (!) sagsbehandlingstid.

Men herefter begyndte det med ét at lysne. Klagen fra DJ blev indsendt i april 2021 og afvist i april 2022. I juli modtog Heine Kure så pludselig besked fra Miljøstyrelsen om, at hans jagttegn for jagtåret 22/23 ville blive udstedt, så snart jagttegnsafgiften var betalt. Med andre ord, nu to et halvt år efter dommen og ikke efter fem år, som praksis har været hidtil.

- Det er en nyskabende udvikling fra politiets side, at vi tilsyneladende ser en opblødning her, hvor jægere ellers nægtes samtykke i fem år. Dette er det tredje eksempel, vi ser på at man i stedet er gået ned fra fem til to et halvt år. Men vi ved ikke om der reelt er tale om ny praksis på området," siger jægerforbundets jurist, Mikala Høj Laursen, som har bistået de berørte jægere i alle tre sager.

Mikala Høj Laursen understreger, at formålet med politiets vandelskrav må være at holde personer med en aggressiv eller voldelig adfærd fra at bære våben. Det bør selvfølgelig ikke være at ramme almindelige borgere, som har gjort sig skyldig i en mindre forseelse.

- Vi må håbe at sagen danner præcedens, så uheldige jægere fremover kan undgå at blive straffet helt så hårdt, lyder det afslutningsvist fra juristen.