Dataindsamling: Nu kan du fortælle os, hvad du ser!
Fortæl os, hvad du ser, når du er på bukkejagt. Den opfordring kom vi med i maj-udgaven af Jæger. Nu er den digitale platform klar til de første observationer af levende vildt.
I maj-udgaven af Jæger kunne du læse, at viden er en forudsætning, hvis vi skal sikre, at fremtidens jagt er bæredygtig. Derfor går Danmarks Jægerforbund nu forrest i indsamlingen af data om levende pattedyr. Det sker med introduktionen af en digital platform hvor jægere kan indsende deres observationer af levende vildt.
Fortæl os, hvad du ser under bukkejagten
Når bukkejagten går ind mandag morgen, sidder tusindvis af danske jægere klar, på udkig efter den rigtige sommerbuk. Derfor er det oplagt at lancere platformen netop nu. Indsender du en observation d. 16. maj, deltager du samtidig i konkurrencen om en Leupold håndkikkert til en værdi af 6.999,-. Kikkerten er sponsoreret af HG Agencies.
Indberet fra app eller på hjemmeside
Den letteste indgang til at indsende en observation er via vores app, Jæger. Tryk på menupunktet ”Fortæl os, hvad du ser!” kan du indsende dine observationer direkte fra skydetårnet. Hvis du ikke har adgang til internettet på dit revir, kan du indberette via jaegerforbundet.dk/dataindsamling, eller i appen, når du er kommet hjem.
Målet for projektet er, at få alle danske jægere til at bidrage med data om levende bestande. Derfor er platformen til vildtobservationer åben for både DJ-medlemmer og ikke-medlemmer. Observationer indsendt i systemet bliver ikke delt offentligt.
Guides til platformen
-
Log på platformen
Log på som medlem af Danmarks Jægerforbund
- Åbn platformen til vildtobservationer
- Tryk på "Log ind"
- Log ind med din e-mailadresse og kode til DJ's medlemsnet
Hvis du allerede er logget ind på DJ's medlemsnet, skal du blot trykke "OK" for at bekræfte - Du er nu logget ind og klar til at indsende dine observationer af levende vildt
Log på uden medlemskab af Danmarks Jægerforbund
- Åbn platformen til vildtobservationer
- Tryk på "Opret bruger"
- Indtast din e-mailadresse i feltet og tryk på "Opret bruger"
- Du er nu oprettet som bruger på platformen og bliver automatisk logget ind, så du kan indsende observationer af levende vildt
Efter oprettelse af en bruger, modtager du en e-mail med loginoplysninger, som du skal bruge til at logge ind i fremtiden. Hvis du glemmer dit kodeord, kan du få tilsendt et nyt ved at trykke på "Glemt adgangskode?" i loginvinduet.
-
Sådan indsender du en observation
Indsend en observation af levende vildt
- Log ind på platformen til vildtobservationer som beskrevet ovenfor
- Tryk på "Ny observation"
- Søg din lokation frem på kortet (træk evt. nålen til den rette lokation)
Hvis du har givet tilladelse til at bruge din lokation, bliver denne valgt automatisk - Vælg evt. dato for observationen
Systemet vælger automatisk dags dato - Tryk på "Tilføj arter" for at gå til artslisten
- Tryk på "Tilføj art" for at tilføje en art til listen
- Vælg art og evt. type
- Indtast antal
- Upload evt. billede af dyret/dyrene
- Tryk på "Gem art" for at tilføje arten og gå tilbage til artslisten
- Tryk på "Afslut observation" for at gemme observationen og de tilknyttede arter
Om projektet
Dataindsamlingen d. 16. maj er et pilotprojekt, der skal undersøge, hvordan jægerne kan bidrage til indsamling af data på levende bestande. Har du spørgsmål kan du kontakte projektleder på dataindsamling, Rikke Bruun Pedersen, rbp@jaegerne.dk eller 28 11 95 79.