Oktober måneds Jæger er på gaden
Så blev det oktober, og for mange jægere betyder det startskuddet til sæsonen for fællesjagter. Som medlem af jægerforbundet kan du i disse dage finde oktober-nummeret af Jæger i postkassen og online. Er du ikke medlem endnu, kan du læse den gratis appetitvækker her.
Oktober måneds udgave af Jæger er i skrivende stund på vej ud i postkasserne til alle medlemmer af Danmarks Jægerforbund. Skulle bladet mod forventning udeblive, skal du følge proceduren her. Foretrækker du at læse artiklen online via hjemmesidens medlemsnet, er den allerede lagt ud og kan læses her.
Igen i denne måned er der masser af spændende stof på programmet. Tag f.eks med den 22-årige strand- og havjagtskoordinator Christian Raunstrup en tur ud på Issefjorden, og bliv klogere på det fysiske fænomen bag riflens rekyl. Vi anmeldr også elektroniske høreværn i oktober-nummeret, samt bringer årets markvildtoversigt.
Dette - og meget, meget mere over de 148 sider - kan du se frem til i denne måneds udgave af Jæger.
Magasinet er online nu
Alle jer, der er medlemmer af jægerforbundet, kan som sagt logge ind på medlemsnettet og få adgang til magasinet i en læse- og bladrevenlig online udgave - eller I kan læne jer tilbage og glæde jer til at den leveres i postkassen inden for den nærmeste fremtid. Husk, at både magasinet og medlemsbladet også kan læses via appen Jæger.
Som sædvanlig har vi sammensat en gratis appetitvækker med nogle af historierne fra magasinet. Denne måned får du 30 siders læsestof kvit og frit: