OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 12. november 2021

Jagtprøven.dk – Nyt tiltag med undervisermaterialer

Endnu mere indhold på Jagtprøven.dk - materialer fra lærer til lærer

Tekst: Jes Mikkelsen

Indholdet på undervisningsuniverset Jagtprøven.dk bliver ved med at vokse, og med det nye tiltag bliver der for alvor åbnet op for deling af gode ideer jagttegnskursuslærerne imellem.

Underviser til underviser er siden hvor jagttegnskursuslærere kan dele værktøjer og ideer til jagttegnsundervisningen.

Jagttegnskursuslærer til jagttegnskursuslærer

Jagtprøven.dk under fanen materialer er der skabt en masse nyt indhold, som lige er klart til at tage i brug i din undervisning. Der er sat fokus på at skabe indhold og aktivitet i undervisningen, så aspiranterne i høj grad arbejder med indholdet.  

undervisning og læring kan forstås som vildtets veksler i skoven, siger Mads Dragsbæk, undervisningskonsulent i Danmarks Jægerforbund. Jo mere vekslerne bliver brugt, jo tydeligere bliver de, og på samme måde forholder det sig med undervisningen og læringen, fortsætter han. Hvis vi i undervisningen kan sørge for at behandle stoffet på mange forskellige måder, er der en god chance for at vekslerne også bliver tydelige i aspiranternes hjerne, når læringen skal falde på plads, siger han med et godt underviserglimt i øjet.

På baggrund af sin erfaring som jagttegnskursuslærer og underviser har Mads Dragsbæk, i samarbejde med andre jagttegnskursuslærere, lavet en række opgaver, som du kan benytte direkte i din undervisning. Alle opgaverne sigter mod at aktivere aspiranterne og lade dem arbejde med stoffet helt i stil med Quiz & Byt kortene og Wildcards.

Klik over på Jagtprøven.dk og find materialerne på den nye underviser til underviser side:

  • DJ-eopardy
  • Årshjul
  • Banko
  • Fup eller Fakta

På siden finder du også instruktionsvideoer og tekstforklaringer til hvordan du bruger opgaverne

Del din gode ide og få endnu flere retur

Siden er skabt for at kunne lade jagttegnskursuslærere dele gode undervisningsideer med hinanden, for på den måde at skab de bedste betingelser for undervisningen og de nye jægere.

Jagttegnskursuslærer Johnny Funck Carlsen har allerede delt sin gode ide med et årshjul for jagten og jægeren. Et simpelt men nuanceret opgaveark hvor du kan arbejde målrettet på at få aspiranterne til at forstå hele jagtens årscyklus. Let at printe og tilpasse til din egen undervisning.

Læs på siden hvordan du kan dele dine gode erfaringer, og hjælpe dine underviserkollegaer med gode ideer.