DJ lancerer ny podcast-kanal - hør første afsnit i dag
I dag går jægerforbundet i luften med en ny podcast-kanal og første afsnit i en serie, som handler om jagthunden. Vi lægger hårdt ud med afsnittet "Jagthundens historie."
I Danmarks Jægerforbunds nye podcastserie om jagthundeområdet kommer vi hele vejen rundt om vores bedste jagtkammerat. Hvornår begyndte vi at jage med hunde, og hvad skal man være OBS på ved valg af race, opdrætter og hvalp? Hvad med hundens sundhed og velvære, dens indlæring og uddannelse? Disse emner og mange flere snakker vi om, når jagthundekonsulent Ove Dam Hedegaard inviterer spændende og kompetente gæster i studiet.
Kom på tidsrejse i jagthundens historie
I første afsnit, som har premiere i dag, starter vi ved begyndelsen når jægerforbundets jagthundekonsulent og podcastvært Ove Dam Hedegaard stiller nogle af de helt grundlæggende spørgsmål: Hvornår begyndte vi at jage med hunde? Hvilken påvirkning har jagthunden gennem tiden haft på mennesket - og omvendt?
Det og meget mere gør dagens gæst, museumsinspektør Rune Clausen fra Det Grønne Museum, os klogere på, når vi i en hyggelig atmosfære - og over en god kop kaffe - begiver os på en tidsrejse tilbage i jagthundens historie.
Lyt med når DJ frigiver nye podcasts
Hen over vinteren og foråret vil vi løbende frigive nye spændende afsnit i podcastserien om jagthunden. I hvert afsnit har Ove Dam Hedegaard en ny spændende gæst i studiet til uformel samtale om et nyt, spændene emne inden for jagthundeområdet.
Denne serie er jægerforbundets første inden for genren podcast - men den bliver ikke den sidste, og vi har store ambitioner. Podcasten er et nyt medie i jægerforbundets vifte af tilbud, og kan f.eks. lyttes via telefonen når som helst, hvor som helst - f.eks. i bilen, i skydetårnet under jagten eller når du går aftentur med din hund.
Du kan altid få et overblik vores podcasts på siden her, på facebook eller der, hvor du normalt henter dine podcasts.
Så lyt med, og hold øje med nye afsnit!