OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 20. juli 2020

Utroligt, men sandt

To bukkes dødskamp endte med en meget sjælden oplevelse og et bogstavelig talt uadskilleligt minde for en østjysk jæger.

Tekst: Troels Romby Larsen
Foto: Rikke Olesen

Vindretningen var bestemt ikke den bedste. Alligevel listede Jan Olesen fra Selkær vest for Grenå tættere på dyret, han havde opdaget ude i en vårbygmark. Det var den 27. maj 2013. Jan husker det, som var det i går. Efter en lang arbejdsdag, hvor han havde brugt mange timer på at formpille sine nordmannsgraner, syntes han lige, han ville nyde den lune aften i selskab med sangfugle, sin riffel – og forhåbentlig en buk.

Dyret, som han efterhånden tydeligt kunne se penslen på, stod tilsyneladende og essede med hovedet nede i kornet. Jan undrede sig godt nok en smule over, at der skulle være så mange lækkerier i bunden af en bygmark.

Noget røg igennem luften

Da han listede igennem et levende hegn, stod bukken stadig det samme sted – og på samme måde. Det, der skete i sekunderne efter, har han stadig svært ved at beskrive i detaljer. Dels gik det stærkt, dels opfattede han blot, at ”noget” pludseligt røg igennem luften henover bukken. Afstanden var ca. 70 meter. Bukken stod stadig med hovedet nede i kornet.

Et roligt afgivet skud fik dyret til at falde omkuld. Jan stod et minuts tid og genkaldte sig, hvad øjnene havde set og hjernen opfattet. Men intet gav mening – bortset fra at han var sikker på, at bukken var faldet i skuddet. Han gik stille frem til stedet. Det, han her så, var næsten for utroligt til at være sandt.

Ovenstående er et uddrag af en artikel, bragt i Jæger i maj 2020. Som medlem af Danmarks Jægerforbund modtager du et nyt nummer af Jæger hver måned, direkte i din postkasse, samt har mulighed for at læse magasinet online.

Bliv medlem - klik her!