OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 05. november 2020

To stk. webinarer: Jægere som dataindsamlere

I november afholder DJ to webinarer, som stiller skarpt på vigtigheden af at jægerne hjælper til med at indsamle data, som kan sikre fremtidige jagtmuligheder og ikke mindst jagtens bæredygtighed. Alle medlemmer af DJ kan være med, og tilmeldingen er åben nu.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Registrering af vildtudbytte, indsamling af hoveder fra sædgæs, kæber fra kronvildt og vinger fra en række fuglearter. Disse er eksempler på dataindsamling, foretaget af danske jægere, som er med til at sikre os øget viden om bestandene - og dermed også potentielt øget jagttid.

De to webinarer, arrangeret af Danmarks Jægerforbund, har hver sit fokus. Det første webinar, som afholdes den 18. november, vil dreje sig om hjorte- og trækvildtet, mens det andet, som afholdes den 30. november, omhandler markvildtet. Målgruppen for de to webinarer er alle, der nedlægger hjorte-, træk- og markvildt, og som er interesseret i forvaltningen af arterne.

Tilmeld dig nu - alle medlemmer kan deltage

Begge webinarer afvikles inden for tidsrummet kl. 19.00-20.00, og alt hvad du har brug for at deltage, er en stabil internetforbindelse og et medlemsnummer.

Alle medlemmer af Danmarks Jægerforbund med interesse for emnet er som sagt velkomne til at deltage i de to webinarer. Det er gratis at være med, men det er dog nødvendigt at tilmelde sig på forhånd. På dagen for afholdelse vil du modtage et link i din mailboks, som du blot skal klikke på, når mødet begynder.

Mange flere webinarer i vente

Danmarks Jægerforbund har siden starten af 2020 afholdt webinarer inden for forskellige emner - heriblandt vildtkending og våbenlære, udsætning, hjortevildt og invasive arter. Disse webinarer er blevet optaget, og kan til enhver tid ses eller genses i vores webinar-bibliotek på medlemsnettet.

Vi fortsætter udviklingen af webinar-konceptet ind i 2021, og har foreløbig planlagt webinarer frem til februar næste år.

Når de enkelte webinarer er oprettet i flexbillet, vil du kunne klikke ind og tilmelde dig. Listen opdateres løbende, så husk at følge med. Måske kommer der emner, der er relevante for dig.

Tilmeld dig kursus-nyhedsbrevet

Du kan også vælge at tilmelde dig vores nye nyhedsbrev om kurser i DJ. Her vil vi efter behov udsende nyt om kurser, inkl. webinarer. På den måde behøver du ikke selv holde øje med vores kursus- og webinar-tilbud til dig. De kommer til dig, direkte i indbakken.

Scrol ned i bunden af denne side og klik på "Tilmeld nyhedsbrev" i den grønne bjælke. Vælg derpå "Kurser fra Danmarks Jægerforbund."

God fornøjelse!