Kvalitetstid mellem far og søn: Bukkejagt!
Jagten har altid betydet meget for Jørgen og Rasmus Stengel, den har bragt far og søn tættere sammen og givet dem store fælles oplevelser – Jægers udsendte var med på en sådan.
- Hvis I går over og sætter jer på jordvolden, så pyrscher jeg ned langs hegnet mod fjorden, hvisker Jørgen Stengel, mens han peger ud i den dunkle morgen.
Rasmus, Jørgens yngste søn, nikker. Ingen yderligere kommunikation er nødvendigt, for på trods af at Rasmus blot er 23 år, har far og søn gået på jagt sammen i næsten 20 af disse. I dag gælder det jagten på en ældre buk på en sydsjællandsk ejendom, hvor Jørgen, der er født i 1959, har været med i jagten gennem mere end 30 år. Råvildtet i reviret bliver forvaltet lempeligt, området er altid god for en pæn buk.
Mulig returbuk
Vi er næsten på plads mellem vilde planter på toppen af forhøjningen, da Rasmus, som er født i 1994, stivner.
- Tre stykker råvildt ret fremme, hvisker han uden at dreje hovedet.
Med den frie hånd får han møvet kikkerten på plads foran øjnene, mens den anden hånd griber lidt hårdere om riflens plastikskæfte, da knægten konstaterer, at det ene dyr er en moden buk. Den er bestemt skudbar, og at dømme ud fra kropsstørrelse og -holdning samt opsatsens højde og udformning er der muligvis tale om en returbuk.
Bukken er koncentreret om at holde styr på de to råer, og hverken den eller hundyrene har fornemmet vores tilstedeværelse. Den unge jæger glider derfor ned på bagdelen, lægger rygsækken til rette for anlæg til riflen og bøjer venstre arm op foran sig, han tjekker klokkeslættet.
- Pokkers – der er fire minutter, til solen står op, konstaterer han med nervøs stemme, inden han lægger sig helt til rette, så han samtidig kan følge både bukkens bevægelser og urets digitale notifikationer.
Dette er et uddrag af en artikel, bragt i sommernummeret af Jæger. Læs hele artiklen i vores gratis uddrag herunder. Meld dig ind i Danmarks Jægerforbund og modtag Jæger med posten hver måned - og læs den online. Tilmeld dig her.
