Jægeren fra indre København
Vi hører dem ofte omtalt i debatten. Byjægerne. Dem, som tog jagttegn som voksne. Den 38-årige Nina Barfoed Petersen er en af dem, men selvom hun først tog jagttegn i 2013, har hun i dag mere jagtlig erfaring end mange, som har haft jagttegn, fra de var 16 år.
- Det stod helt sikkert ikke i kortene, at jeg skul-le være jæger, griner Nina, da vi sidder med en kop kaffe ved spisebordet i Ninas lejlighed ved søerne i indre København.
Hun er født og opvokset i Hellerup og har boet sit voksne liv i København, kun afbrudt af kortere og længere ophold i udlandet. Således er Nina ikke ligefrem gået hånd i hånd med naturen på sin vej gennem livet. Hun arbejder indenfor hotelbranchen.
Jagten lå hende derfor fjernt, endda så fjernt, at interessen ikke engang blev vakt, da begge hendes forældre tog jagttegn l 2003 og søsteren i årene efter. Det var nok først, da forældrene begyndte at tage på jagtrejser til Afrika, og hendes far og søster tog på en jagt sammen til Grønland i 2011, at Nina begyndte at få øjnene op for jagten. I 2013 tog Nina så sit jagttegn, 31 år gammel, hvorefter hun begyndte at deltage i sin fars fasanjagter med familien. Året efter kom riffeltegnet, og snart blev jagten en del af hendes liv.
Jagten går i blodet
Man snakker ofte om, at byjægere, som får jagttegn sent, ikke får overdraget det jagtlige håndværk med alle dets gevinster i ”mesterlære” fra ældre jægere, og det kan der naturligvis også godt være noget om.
Men omvendt har byjægerne midler og muligheder for selv at tilegne sig det. F.eks. er det ikke alle 16-årige, som har penge og kørelejlighed til at komme på skydebanen på ugebasis, men det har de voksne byjægere. De betaler typisk også gerne for personlig undervisning. Alt det gjorde Nina også.
Ovenstående er et uddrag af en artikel, bragt i Jæger i oktober 2020. Som medlem af Danmarks Jægerforbund modtager du et nyt nummer af Jæger hver måned, direkte i din postkasse, samt har mulighed for at læse magasinet online.
