OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 11. august 2020

Grundfærdigheden dirigering (del 1)

Sjette afsnit i jægerforbundets sommerserie om hundetræning er første del af en større fortælling om dirrigering. Dirigering af jagthunden er et vigtigt redskab både for jagten og vildtet. Hvordan kommer man i gang med øvelserne? Her er et bud.

Tekst: Ove Dam Hedegaard
Foto: Niels Søndergaard

Ejere af jagthunde kan have mange snakke om, hvad der er rigtigt og forkert, når det drejer sig om dirigering. Derudover er der lige så mange forslag til indlæring af dirigering, som der er holdninger til, hvor langt og hvor godt en jagthund skal kunne dirigeres. På instruktøruddannelsen plejer jeg at sige, at hvis der er 2 hundefører, så er der som regel 3 meninger.

Jægerne imellem bør have stor respekt for jagthundenes racespecifikke egenskaber, og samtidig forståelse for hinandens holdninger til, hvor lidt eller hvor meget den enkelte jagthund skal kunne dirigeres. Nogle har f.eks. sikkert oplevet dygtige retrievere, der på jagt, med stor præcision, motivation og drivkraft bliver dirigeret frem til det ønskede område, hvorefter de med stor intensitet og kort søg finder vildtet. Det fungerer - for dem.

På samme måde kan man ofte opleve andre racer på jagt, hvor dirigering har begrænset sig til 20 meter lige ud, hvorefter jagthunden har søgt bredere end førnævnte, men med lige så stor intensitet og hurtighed har fundet vildtet og bragt det hjem.

Er det så forkert?

Det er netop den sidste del ”fundet vildtet og få det bragt hjem”, der er målet for os alle, og til det kan dirigering være en hjælp. Vi ønsker alle en egnet apporterende jagthund - uanset race, og når vi ser bort fra de små hunderacer, der har andre fantastiske egenskaber, men ikke nødvendigvis skal kunne apportere ofr at kunne bruges til netop deres jagtform. Jeg tænker selvfølgelig på de drivende og gravgående hunde.

Der er mange situationer, hvor der en stor fordel, at vi kan dirigere vores hund. Når vi f.eks. skal apportere på vand, så kan hunden pga. vandspejlet have svært ved at fokusere på vildtet, hvis den da overhovedet har set markeringen. Færten kan også pga. vind og vand kan være svær at fastholde for hunden. I den situation vil dirigering af hunden, både lige ud og til siderne, være en fordel.

Indlæring af dirigering

Dirigering af hunden kan indlæres på flere måder og i forskellige situationer. Men ens for al indlæring er, at man skal minimere muligheden for, at hunden laver fejl. Når du skal i gang med at indlære dirigering, så kan du med fordel bruge baglænskædning og targettræning. Når du bygger øvelsen op baglæns i ”bidder”, så er det summen af gentagelser, der for hunden giver erfaringen, og lærer hunden at løbe i den retning, som du anviser.

Target kan med lidt fortolkning oversættes til fast punkt. Når du starter indlæring på hvalpen, kan du bruge et fast punkt på din træningsplads, så hvalpen i indlæringen aldrig er i tvivl om, at det er der, belønningen er. Det kan variere, hvad der motiverer hunden til at løbe til target hver gang. Eksempler på belønning/motivation for at løbe frem til et target kan nævnes foder, dummy, bolde, placeboard og meget andet. Men ens for alle belønninger er, at det skal have en stor værdi for hunden. Det skal kunne betale sig at løbe i den anviste retning. Jeg starter selv indlæring på dirigering, når jeg ved, at hunden har både kendskab og forståelse for øvelsen apport.

En god idé er altid at starte indlæringen derhjemme på et sted, som hunden kender og er tryg ved. Vælg et target, altså et fast punkt, hvor du tydeligt markerer, at du smider en dummy. Herefter går du ikke længere væk fra target, end at du ved, at hunden løber direkte ud til dummyen og direkte tilbage til dig. Den optimale situation er, at dit target-punkt er placeret således, at du under indlæringen kan udnytte det samme punkt på lang afstand, og gerne fra flere retninger og med forskelligt terrænskifte. Et target-punkt er et fast punkt, som bruges ved indlæring af dirigering. Afstanden til punktet øges i små skridt, og altid i samme linje lige væk fra target.

Minimer risikoen for fejl

Tag som det første din hund med hen til det udvalgte target-punkt, så den tydelig ser, at du laver en markering med f.eks. en dummy. Gå herefter 3- 5 meter væk fra punktet, og send herfra hunden frem til target (dummy) med et tydelig håndtegn og kommando. Jeg har i tidligere artikler skrevet om krav, vilkår og kriterier, og herunder vigtigheden af ikke at øge både krav og vilkår samtidig. Så gå stille roligt frem mod, at hunden kan dirigeres på længere og længere afstande. Ændre du vilkåret, som f.eks. et nyt terræn eller en ny vinkel, så afkort afstanden igen. Så kan hunden bedre følge med i processen.

Så øg kravet til, at du går 6 - 8 meter væk fra punktet, men i nøjagtig sammen retning (lige linje) - som første øvelse. Altså du øger kravet, men ikke vilkåret. Herefter øger du nu langsomt afstanden til target-punkt med 3 - 4 meter hver gang, indtil din ønskede afstand for en lige-ud dirigering er opnået.

Vigtigst i denne del af indlæringen er, at det altid er den samme lige linje væk fra target punktet, der anvendes, så hunden ikke er i tvivl om løbebanen (lige ud), og muligheden for fejl på den måde minimeres.

Stop

I sidste uge kom jeg med ideer til indlæring af stop. Denne grundfærdighed kan du koble sammen med lige-ud dirigering. Kravene øges ved at undlade at lægge en dummy i target-punkt samtidig med, at du mindsker afstanden til target-punkt til 3 - 5 meter. Du minimerer igen muligheden for fejl, når du nu kæder de to grundfærdigheder sammen. Når din hund når frem til target-punkt, og inden den går i søg for at finde dummyen, fløjter eller kommanderer du hunden til stop.

Nu tager indlæringen for alvor fart, og stop kan kobles på halvvejs fremme ved target-punkt eller umiddelbart før. Varierer hele tiden belønningen, så hunden arbejder på spændingen om, hvorvidt der er en belønning eller ej, og hvilken kvalitet belønningen har. Næste skridt i indlæring af dirigering er ændring af vilkårene, så linjen ændrer sig, og dermed også terrænet, hvor terrænskifte i indlæringen er en naturlig del.

God træning!

 

Dette er sjette afsnit i Danmarks Jægerforbunds serie om hundetræning. Læs de tidligere afsnit her: