Offentliggjort den: 23. marts 2020

FM i Natur- & Jagtsti 2020 er aflyst

Grundet udfordringen med Coronavirus har mesterskabsudvalget valgt at aflyse forbundsmesterskabet 2020.

Tekst: Jes Mikkelsen

FM i Natur- & Jagtsti bliver ikke til noget i 2020. Mesterskabsudvalget har været i dialog med alle prøveledere, og har taget bestik af situationen. Meldingen er klar - det er ikke muligt at planlægge og gennemføre et forbundsmesterskab af tilfredsstillende kvalitet.

 - Det er en trist udvikling, siger formanden for mesterskabsudvalget Karl Otto Nielsen, men i den nuværende situation er det vigtigt, at vi viser ansvarlighed og agerer forsigtigt, fortsætter han.

Mesterskabsudvalget samles når det igen er muligt, og vil rette fokus imod FM 2021, så jægerne igen kan komme ud og dyrke deres passion.

Udviklingen omkring aflysninger af forbundsmesterskaber koordineres i administrationen i tæt relation med de ansvarlige udvalg. Der er således et stærkt fokus på de enkelte aktiviteter. Aktiviteterne vurderes enkeltvis og udmeldinger/aflysninger kommer efterhånden som alle informationer er til rådighed.

 Se opdateringer omkring corona-aflysninger HER på DJ-hjemmeside