Offentliggjort den: 09. december 2019

Sidste chance for sikkerhedsudstyr i 2019

Skal du have bestilt orange sikkerhedsudstyr eller kursistmapper før jul, skal det ske før den 19. december.

Når du løser dansk jagttegn, går en lille del af pengene til den lovpligtige ansvarsforsikring i Tryg. Forsikringen dækker skader, der sker ved affyring af skud under jagt og regulering eller i umiddelbar forbindelse med jagtens påbegyndelse eller afslutning.

I forbindelse med forsikringen produceres der også en række forskellige sikkerhedsmaterialer, som du kan bestille gratis, men hvor du skal betale 55 kroner for forsendelsen. Sikkerhedsudstyret omfatter blandet andet orange hattebånd, sikkerhedscaps og sikkerhedsveste til både dig og din hund.

Hvis du påtænker at bestille sikkerhedsudstyr eller kursistmapper til brug i 2019, så skal du skynde dig. Pakkeværkstedet i Dronninglund pakker nemlig udstyr for sidste gang i år den 19. december. Men fortvivl ikke - de er tilbage igen den 6. januar 2020.

Gå til bestillingssiden her.