OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 30. oktober 2019

Særlige forholdsregler efter jagt i udlandet

Fødevarestyrelsen har udsendt et faktaark, som kort opridser de forholdsregler, alle bør tage i forbindelse med afrikansk svinepest. Vi linker til faktaarket her.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen
Foto: Max Steinar

Afrikansk svinepest findes i EU i Belgien, Bulgarien, Estland, Italien (Sardinien), Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Ungarn og Slovakiet. Går du på jagt i disse lande, er der risiko for, at du kan bringe sygdommen med tilbage til Danmark. Der er samme risiko, hvad enten du går på jagt efter vildsvin eller andet vildt.

Du bør tage følgende forholdsregler:

  • Før hjemrejsen til Danmark, vaskes alt udstyr inkl. tøj, skydestok, våben og støvler.
  • Efter hjemkomst vaskes tøjet i enzymholdigt vaskemiddel ved mindst 60˚. Herefter lægges tøjet i blød i et godkendt desinfektionsmiddel, f.eks. Vircon S.
  • Hunde brugt til jagt må, på grund af mulig smittespredning, ikke komme i kontakt med danske grise.
  • Undlad enhver direkte og indirekte kontakt til danske husdyr inden for de første 48 timer efter ankomsten til Danmark.


Læs hele Fødevarestyrelsens faktaark om dine forholdsregler ifbm. afrikansk svinepest. Download og print det, så du kan tage det med på din rejse. Gå til faktaarket her.

Her får du bl.a. svar på spørgsmål såsom:

  • Hvordan smitter svinepest?
  • Skal jeg tage særlige forholdsregler, når jeg håndterer nedlagt vildsvin?
  • Hvordan finder jeg ud af om der er svinepest i den region, jeg skal på jagt?
  • Jeg vil gerne have et jagttrofæ med hjem. Gælder der særlige regler?

Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside.