Ny funktion i appen Jæger – Jagtjournalen
Vi har netop lanceret den seneste version af appen Jæger, og denne gang med en funktion som mange medlemmer har efterspurgt – en Jagtjournal med mulighed for at indberette vildtudbytte.
I Jagtjournalen har du mulighed for at notere alt omkring dine jagtoplevelser:
- Åbn Jagtjournalen og vælg dato og kommune, så er du i gang.
- Du kan notere, hvilket vejr det var den pågældende dag.
- Du kan uploade billeder
- Du kan notere hvilket våben, du brugte
- Du kan skrive en længere jagtbemærkning
- Og så har du mulighed for at angive alle fakta om det eller de dyr, du har skudt: Vægt (brækket og levende), alder, køn – og om dyret er fanget eller nedlagt, ved regulering eller ej. Hvis du noterer mere end ét dyr ad gangen (fx 12 fasaner), vil felterne vedr. vægt, køn og alder forsvinde.
Indberet vildtudbytte
I samarbejde med Miljøstyrelsen er det muligt at indberette dit vildtudbytte direkte til Mit Jagttegn fra Jagtjournalen.
Trin 1 - inden du indberetter vildtudbytte første gang via appen
Når du ønsker at indberette vildtudbytte første gang via jagtjournalen, skal du forbi Mit Jagttegn først og her give tilladelse til, at du ønsker at benytte en app til indberetning. Se vejledningen her.
Du skal gennemføre dette, FØR du kan indberette via jagtjournalen. Vi anbefaler, at du besøger Mit Jagttegn fra en computer.
Har du først fulgt vejledningen og angivet en selvvalgt pinkode på fire tal på Mit Jagttegn, er du klar til at benytte funktionen Indberet vildtudbytte fra jagtjournalen.
Trin 2 - indberetning
Når du fra jagtjournalen klikker på Indberet vildtudbytte, kommer du til et login felt, hvor du skal indtaste dit jagttegns ID nr. og den pinkode, som du har angivet på Mit jagttegn. Bemærk: Det er IKKE samme login, som du benytter, når du logger ind i vores app eller på vores medlemsnet.
Det er værd at bemærke, at du sagtens kan bruge jagtjournalen UDEN at indberette.
Jagtjournalen er tilgængelig, når du er logget ind, både i appen Jæger og på vores medlemsnet på computer.
Gå til Appstore eller Google Play Store for at opdatere appen.
Får du brug for hjælp
Får du ellers brug for hjælp i forbindelse med brugen af appen Jæger eller Jagtjournalen, kan du kontakte Medlemsservice på medl@jaegerne.dk.
Får du brug for hjælp i forbindelse med oprettelse af den 4-cifrede PIN-kode på Mit Jagttegn eller indberetning af vildtudbytte, kan du kontakte Miljøstyrelsen og Mit Jagttegn.