Få målt dit trofæ op på Jagt og outdoor messen
På Jagt og outdoor messen i Odense den 23. - 25. marts kan du få opmålt dit trofæ af Jægerforbundets opmålere. Du skal bare dukke op.
Når Jagt- og Outdoor 2018 i Odense Congress Center slår dørene op for publikum fredag den 23. marts kl. 14 sidder Jægerforbundets trofæopmålere klar til at måle dit trofæ op.
Faktisk sidder de klar alle tre dage, messen løber over - i hele åbningstiden - så du skal bare tage dit trofæ med og møde op på Jægerforbundets kreds 5's stand.
Prisen er 100 kroner for medlemmer og 200 kroner for ikke-medlemmer.
Du kan på messen opleve et hav af jagt-relaterede stande og arrangementer. Fx er der en hel hal med temaet hund, en stand fra Bliv NaturligVis og masser af jagtrelaterede foredrag, debatter og oplæg.
Du kan få indgangsbilletten til halv pris. Læs mere om det i slutningen af denne artikel.