OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 11. april 2017

Jagtprøver til undervisningen er nu igen klar på netbutikken ved jagtprøven.dk

Salget af prøve-nul serien til jagttegnsundervisningen er gået over alt forventning, og lageret har en kort periode været tømt.

Tekst: Jes Mikkelsen, Danmarks Jægerforbund

Forlaget SEGES har sammen med Danmarks Jægerforbund produceret flere jagtprøver til undervisningen, så alle aspiranter har mulighed for at se en ’ægte’ efterligning, inden de går til den obligatoriske jagtprøve. Mange aspiranter fortæller, at det er en stor hjælp, at have set hvorledes en sådan prøve ser ud inden selve jagtprøven.

Der er tale om et genoptryk af prøve-nul serien, for hurtigt at kunne imødegå efterspørgslen. Et par irrelevante spørgsmål er udskiftet, men ellers er der tale om den samme prøve. Forud for prøvesæsonen 2018 udarbejder Jægerforbundet en ny prøve-nul serie på baggrund af den nuværende viden om den obligatoriske jagtprøve.

Jagtprøver til undervisningen bestilles i pakke af 100 styk. Pakken indeholder fire forskellige jagtprøver, hver i 25 eksemplarer. Prøverne kan anvendes i undervisningen, som forberedelse til den endelige jagtprøve. Formatet er 3 fløjet, foldet A4, præcis som den obligatoriske jagtprøve.

Prøverne kan bestilles her fra netbutikken ved jagtprøven.dk