Ny nyhedsportal for jagttegnskursuslærere Nyhedsbrevet for jagttegnskursuslærerne fra Danmarks Jægerforbund ændrer udseende, og vil fremadrette benytte samme format som andre nyhedsbreve fra Jægerforbundet.
OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 10. august 2016

Nyheder for jagttegnskursuslærere

Nyhedsbrevet for jagttegnskursuslærere vil fremadrettet blive udsendt i et lidt andet format end tidligere. Flere vil kunne genkende formen fra andre nyhedsbreve fra Jægerforbundet og eksempelvis Styrelsen for Vand og Natur (SVANA), hvor nyhedsbrevet er en samling af links til nyheder på hjemmesiden.

Dette betyder samtidig at jagttegnskursuslærerne nu har fået et nyhedsarkiv på Jægerforbundets hjemmeside. Her er det nu muligt at søge ældre eller relevante nyheder frem. Under fanen 'Om DJ' ligger nyhedsarkivet, og via søgefiltre finder man jagttegnskursuslærere eller eventuelt dato. 

Nyhedsartiklerne for jagttegnskursuslærere er desuden samlet på undervisningsportalen for jagttegnskursuslærere. På hjemmesiden med undervisnings powerpoints, som ligger på 'Medlemsnettet' under 'Tillidsmandsnet', er nyhederne tilføjet i bunden af siden. Det betyder at du som underviser kan læse de sidste nyheder, når du er på siden for at hente undervisningsmateriale.

Jagttegnskursuslærer som har nyheder eller information, de ønsker at dele med kollegaer landet over, er meget velkomne til at kontakte Jægerforbundet på jsm@jaegerne.dk.