Sommerens første Jæger er på vej
Som medlem af jægerforbundet kan du i disse dage finde årets femte udgave af Jæger i postkassen og online. Er du ikke medlem endnu, kan du læse den gratis appetitvækker her.
Det er blevet juni, og årets femte udgave af Danmarks Jægerforbunds medlemsmagasin, Jæger, er på vej ud i postkasserne. Denne gang har vi 130 sider jagtstof til dig, og igen er der tale om en skøn blanding af jagtreportager, våben- og lokalstof, opskrifter, Ting & Tips og masser af andre gode historier fra jagtens verden. Temaet i denne udgave strækker sig over 16 sider og handler om etik og adfærd. Et vigtigt emne at belyse, for at gå på jagt er ikke en menneskeret mejslet i sten. I Danmark er der dog en bred og dybt funderet accept af jagten i samfundet, og sådan skal det helst blive ved med at være.
Som altid byder bladet på masser af andet stof. Læs f.eks. vores reportage fra efterskolen Flyvesandet, som har fyldt jagttegnsholdet op med piger - en tendens, der synes stigende. I 2024 var nemlig mere end 20 procent af jagttegnsaspiranterne kvinder. Se teaserfilmen fra vores besøg herunder:
Husk, at udgivelsesfrekvensen i 2025 er på i alt ni numre, og at den fra 2026 ændres til seks årlige udgivelser. Du kan læse mere om denne beslutning på siden her:
Du kan orientere dig om resten af årets udgivelsesfrekvenser på denne side. Skulle bladet mod forventning udeblive, skal du følge proceduren her. Foretrækker du at læse bladet online, kan det læses her. Det kræver selvfølgelig at du logger ind.
Magasinet er online nu
Alle jer, der er medlemmer af jægerforbundet, kan logge ind og få adgang til denne udgave af Jæger i en læse- og bladrevenlig online udgave - eller I kan læne jer tilbage og glæde jer til at den leveres i postkassen inden for den nærmeste fremtid. Husk, at magasinet også kan læses via appen Jæger.
Som sædvanlig har vi sammensat en gratis appetitvækker med nogle af historierne fra magasinet. Klik her og læs det gratis uddrag.