Offentliggjort den: 20. januar 2025

Naturgenopretning langs kyst og vandløb kan skabe nye jagtmuligheder, del 1

Kloden opvarmes, havene stiger, landområder vil oversvømmes og landskabet langs kyster og åer står overfor markante forandringer. Strandenge og andre lavtliggende naturtyper risikerer at forsvinde uigenkaldeligt, hvis ikke de rette tiltag gennemføres. Det er dog muligt at genoprette noget af det tabte. I denne kontekst kan jægerne få en afgørende rolle i reetableringen af den lavtliggende natur og opnå nye jagtmuligheder. Dette er første afsnit af i alt to.

Tekst og Foto: Christian Lang Jensen

I den første artikel i serien om klimaet og jagten (se Jæger nr. 2/24 side 40), ”Store dele af den danske kystnatur kan gå tabt” gjorde seniorforsker i glaciologi og klima ved GEUS Kristian Kjellerup Kjeldsen os klogere på de havniveau-stigninger, vi kan forvente i fremtiden.

Udsigterne er ikke just opløftende, da en havniveaustigning op til 121 centimeter ved Esbjerg og 99 centimeter ved Hirtshals kan blive virkelighed i 2150. Dertil kommer hyppigere stormflodshændelser, som udover at påvirke naturen langs kysterne kan få store konsekvenser for lavtliggende naturområder inde i landet.

Derfor er det væsentligt at spørge, hvor galt det kan gå, hvis ikke vi handler, og om det er muligt at gøre noget for naturen langs kysterne og vandløbene. Biolog Torben Ebbensgaard, som er fag- og markedschef ved COWI, giver os i denne artikel indsigt i fremtiden for den lavtliggende natur, og hvad der skal til for at bevare sårbare naturtyper som strandenge og kystnære vådområder.

Kystnaturen kan ikke flytte sig naturligt

- Vi har lavet en række undersøgelser både nationalt og kommunalt, hvor vi beskriver, hvad fremtidige havvandsstigninger og stormflods-hændelser vil betyde for byer, naturområder og landbrugsarealer, fortæller Torben Ebbensgaard, da jeg spørger til det vidensmæssige grundlag for de påvirkninger, kystnaturen står overfor.

Han forklarer yderligere, at man har lavet en række fremskrivninger baseret på tilgængelig viden fra det internationale klimapanel (IPCC) og DMI’s fortolkninger heraf. Forenklet set har man ”hældt vand” på en landskabsmodel for på den måde at danne et overblik over, hvilke områder der vil blive påvirket af de forventede havniveau-stigninger. I denne sammenhæng er der taget højde for forskellige, gradvise landskabshævning- er for de enkelte kommuner.

Sidst, men ikke mindst er der foretaget en krydsanalyse med data for blandt andet dyrkede arealer, beskyttet natur, habitatnaturtyper og forekomster af særligt sårbare dyre- og plantearter. Analysen er udført trinvist for at opnå så retvisende resultater som muligt.

- Den første analyse, vi lavede for et par år siden, viste, at omkring 50 procent af strandengene – altså lavtliggende, saltpåvirkede enge langs kysten – ville forsvinde, men vi var klar over, at dette var underestimeret. Den daværende analyse tog ikke højde for, at vandstanden i store fjordområder bag sluser også vil stige, da sluserne ikke kan forhindre effekten af permanente stigninger i hav-niveauet. I de nyere analyser, hvor vi tager højde for opfyldning med ferskvand bag sluser og stigning i grundvands- standen, viser det sig, at mere end 90 procent af vores strandenge vil forsvinde i løbet af de næste 100 år, forklarer Torben Ebbensgaard.

Man kan måske tænke, at de mange arter, som i dag lever på strandengene, blot vil finde nye levesteder, men det er ikke tilfældet for flere specialiserede arter ifølge biologen. Han påpeger, at mange planter, padder og fuglearter netop er tilknyttet strandengene i en sådan grad, at disse arter vil forsvinde, efterhånden som strandengene forsvinder i havet.

Derfor er det en nærliggende tanke at lade strandengene flytte sig ind i landet, efterhånden som havniveauet stiger. Det er imidlertid ikke så ligetil, som det måske lyder. Mange steder langs danske kyster er der etableret langstrakte diger, som forhindrer landbrugs- arealerne i at blive oversvømmet. Det giver nogle markante udfordringer for naturen og biodiversiteten, påpeger Torben Ebbensgaard.

- Tidligere kunne strandengene flytte sig ind i landet. Hvis du forestiller dig et stort kystområde, hvor havvandet gradvist stiger, så vil strandengen kunne flytte sig indad, i takt med at havniveauet stiger. Men vi vurderer, at 95 pro-cent af vores marker, som ligger ved flade områder, i dag er beskyttet af diger. Digerne beskytter mod 100- eller 1000-årshændelser, så markerne, der er etableret på tidligere afvandede strandenge, ikke oversvømmes ved stormflod. Det er hele idéen med digerne og systemet af grøfter og kanaler bag dem, men det betyder så også, at strandengene ikke kan flytte sig ind i landet.

Dermed kan strandenge og kystnære vådområder ikke ”vandre” uhindret og naturligt, så ønsker vi at bevare dem, kræver det, at nogle af digerne flyttes, og at de forskellige naturtyper kan få lov at genetablere sig på nuværende landbrugsjord.
Ambitiøs genopretningsindsats

- Der arbejdes på enkelte projekter allerede nu, hvor man forsøger at opkøbe eller bytte sig til den kystnære landbrugsjord – kaldet jordfordeling – og flytte digerne indad, men det skal gøres i en meget større målestok, hvis vi skal kunne redde bare en lille del af de strandenge, som ellers forsvinder, pointerer Torben Ebbensgaard og fortsætter:

- Jeg er optimist på naturens vegne, selvom vi helt sikkert ikke kan redde alle de arealer og levesteder, som vil blive oversvømmet. Men jeg tror bestemt, at det er realistisk at flytte en del strandenge ved at give dem plads og flytte diger. Det vil dog kræve mange penge, for langt de fleste af arealerne er private landmænds jorde. Her skal man enten lave jordfordeling, købe jorden eller tilbyde landmanden erstatning. Jorden er dyr, men da vi oveni problemet med havniveaustigningens påvirkning af kystnaturen har andre væsentlige problemstillinger i form af klimakrisen og det dårlige vandmiljø i fjordene på grund af udledning af næringsstoffer fra landbrugsområder, giver det god mening at arbejde i den retning.


Artiklen fortsætter i næste afsnit ...